Fortsæt til indhold

Præcisering: Vi taler om soldater – ikke politi

Samfund

I omtalen af foredraget i tirsdags (8/3) i Historisk Samfund om Generalstrejken på Randers Havn har Din Avis skrevet i billedteksten, at politiet blev sat ind.

Det er kun delvis korrekt, påpeger Erik Skafte Overgaard fra Randers.

»Fordi politiet ikke kunne stille tilstrækkeligt mandskab til at klare opgaven, blev militæret sat ind. Og det er det usædvanlige ved hele sagen og grunden til at flere historikere har interesseret sig for generalstrejken på Randers Havn. Billedet på 34 og side 59 viser da også soldater på havnen, formentlig mandskab fra dragonkasernen i Randers.«

Din Avis bukker og nejer for den præcisering.