Ovenover skyerne skinner solen

Solen skinner på Orlas kasket, livet det er bare så let.

Sådan begynder en af Kim Larsens sange. Det føles meget sandt på sådan en forårsdag, hvor solen nu varmer, så jeg kan mærke det inde i kroppen. En god kop kaffe i solen og tanker om det spirende forår og foran mig synet af forårsglade mennesker. Solen skinner inde i mig også og livet føles let.

Men så er der også spekulationer og tanker i mig, som jeg på en måde har mest lyst til at løbe væk fra på sådan en dag. Jeg spørger mig selv, om tunge tanker og mentale rundgange skal farve min dag.

For år tilbage var der ofte ikke et valg for mig. Hvis den tunge energi eller de tunge tanker fyldte, fyldte de ofte det hele i mig. I dag er det blevet lettere, fordi jeg gennem mange år har arbejdet med mig selv og min psyke. Jeg har også gået i terapi for at få hjælp og sparring og har stadig en dygtig terapeut, jeg i perioder besøger. Det gør jeg ikke nødvendigvis fordi, jeg har det meget dårligt. Det gør jeg blandt andet, fordi jeg ønsker et liv med endnu mere glæde, frihed, livskvalitet, kærlighed, også til mig selv.

Det at gå i terapi er stadig et tabu for mange. Jeg hører ofte mennesker tale om, at de mærker flovhed, de føler, at de er svage og for følsomme, når de har behov for at gå i terapi hos enten en psykoterapeut eller en psykolog. Der er så mange indre og ydre fordomme omkring det at gå ind i en terapeutisk proces og arbejde med sig selv, og mange tager det som et nederlag, at de har behov for hjælp til at arbejde med deres psyke.

Jeg synes, vi skal bryde tabuerne omkring terapi. Der er intet at frygte ved at søge hjælp, hvis livet føles svært. Det er i virkeligheden ofte et tegn på mod, når et mennesker åbner sig følelsesmæssigt og tager fat på at arbejde med deres liv. Det vigtigste er jo, at man får taget fat på det, som står i vejen for at, man kan leve det liv, man ønsker sig.

En ven sagde en gang til mig, at det kunne føles mere acceptabelt, hvis det i stedet for terapi hed noget med coaching, lifecoaching eller udviklingssamtaler. Det er en god idé, samtidig mener jeg simpelthen ikke, at man skal føle sig flov over at gå i terapi. Tværtimod synes jeg det vidner om styrke. Hvis det hjælper, kan man jo kalde terapien, lige hvad man vil. Kommer man i gang med en proces og med at arbejde med sig selv, vil man hen ad vejen forstå, at livet er med det hele, alle nuancer fra lyst til mørkt. Så vil ikke bare forårssolen få plads, men man vil også kunne erfare, at ovenover skyerne skinner solen.

Her kommer en lille forårsmeditation. Sæt dig et roligt sted, hvor du ikke bliver forstyrret. Sæt dig godt til rette på en stol eller lig ned. Luk dine øjne. Mærk ud i rummet og derefter indad. Lav nu din kropsscanning, hvor du starter med at mærke dine fødder og kontakten til gulvet. Brug noget tid på din scanning op gennem kroppen og slut ved hovedet.

Prøv nu derefter at mærke hele kroppen med din fulde opmærksomhed. Iagttag dit åndedræt og efter noget tid begynder du at følge det ind gennem næsen, ned gennem halsen, gennem brystet og helt ned i maven. Følg det herefter op og ud igen. Brug god tid på at følge åndedrættet. Lad så dit åndedræt træde i baggrunden. Nu prøver du at visualisere, at solen skinner på dig. Varmer din krop både udvendigt og indvendigt. Prøv at mærke ind i følelsen af, hvordan det er at sidde eller ligge i denne varme sol. Trygt og godt omsluttes du af varme. Lad tilslut følelsen som opstår brede sig ud i hele kroppen. Efter et stykke tid vender du tilbage, mærker at du sidder på stolen eller ligger ned. Du åbner langsomt øjnene, og giver dig tid til at mærke effekten af din meditation.

Hav det godt til vi “læses ved”.