Fortsæt til indhold

Næste stop: Aberdeen

Maersk Innovator har forladt Grenaa og skal bore efter olie i Skotland.

Samfund

Traditionen tro lokkede det mange mennesker af huse, da en af verdens største borerigge Maersk Innovator lørdag forlod Grenaa havn, hvor den har været parkeret, mens der blev ledt efter nye opgaver til den.

Næste stop er Aberdeen, for næste opgave er at bore efter olie ud for den skotske kyst.

Og i Grenaa Havn er det snart slut med at kigge opad, for også den anden borerig Maersk Interceptor skal ud og tjene penge til ejeren, Maersk Drilling.

Maersk Innovator er med sine næsten to hundrede meter høje ben af af de største borerigge i verden, og tålmodigheden hos de nysgerrige på havnen blev sat på en prøve, for det var en temmelig langsommelig proces at få sendt riggen afsted med slæbebådene i front. Men afsted kom den.