Fortsæt til indhold

Mand slået bevidstløs på færge og fløjet til behandling på AUH

Østjyllands Politi er blevet inddraget i en sag om vold på en norsk færge i internationalt farvand

Samfund

Østjyllands Politi modtog klokken 02.39 natten til lørdag en anmeldelse fra JRCC, der er den danske eftersøgnings- og redningstjeneste under Søværnet, at de var på vej med en helikopter til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Om bord havde helikopteren en 35-årig mand, som var blevet hentet på Color Line-færgen ’Tolder Magic’, der sejler mellem norske Oslo og Kiel i Tyskland.

Teenager truet med at blive dræbt, hvis han ikke gjorde, hvad der blev sagt

På færgen, som var i internationalt farvand, havde den 35-årige mand været oppe og at slås med en anden mand, hvilket medførte, at den 35-årige fik brækket kæben og havde været bevidstløs, oplyser vagtchef René Ludvig fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

”Grunden til, at vi bliver inddraget i sagen, er, at manden bliver fløjet til behandling i Skejby. Vi har blot været ude for at besigtige mandens skader, og så kører sagen via Interpol til tysk politi, som overtager sagen,” fortæller vagtchefen.

Mand tissede i bussen og nægtede at forlade den

Tysk politi blev derfor blevet informeret og var klar i Kiel, da færgen lørdag formiddag ankom klokken 10.00. Her blev gerningsmanden, som allerede var blevet tilbageholdt på færgen af personalet, anholdt. Begge mænd i sagen er desuden tyske statsborgere, oplyser René Ludvig.