Se målene fra AGF mod Hobro
AGF fik et point med hjem fra dagens Superliga-kamp i Hobro
Det blev ikke den start på den nye Superliga-sæson, som AGF nok havde håbet, da de mandag aften blot fik et enkelt point med hjem fra Hobro.
Se højdepunkter fra kampen herunder
Efter en første halvleg, hvor det det var AGF, som dominerede mest, gik de to hold til pause ved stillingen 0-0. Anden halvleg startede derimod med en god start af Hobro, som begyndte at spille sig frem til flere chancer.
Allerede efter fem minutter af anden halvleg fik hjemmeholdet en dobbeltchance, da først Emmanuel Sabbi skød mod målet, hvor Oscar Whalley kom i vejen, hvorefter Jesper Bøge var tæt på at score på returen.
Brandattentat mod tidligere AGF-spiller Jens Stages lejlighed
Efter 62 minutter lykkedes det dog for Emmanuel Sabbi at bringe Hobro foran. Efter et flot løb forbi AGF’s forsvar scorede den lynhurtige angriber til 1-0.
AGF fik dog svaret godt tilbage godt ti minutter efter, da Jesper Juelsgård headede bolden i nettet efter et hjørnespark.
1-1 blev kampens resultat, og dermed kunne AGF rejse hjem med et point efter første Superliga-kamp. På fredag skal holdet endnu en gang i kamp. Det sker, når FCK venter i Parken.