Fortsæt til indhold

Uheld på motorveje ved Aarhus giver flere kilometer lang kø

Der er lørdag sket to uheld på motorveje ved Aarhus

Samfund

I øjeblikket er politi og rednindsmandskab til stede på Djurslandsmotorvejen, hvor der er sket et uheld i vestgående retning mod Aarhus N mellem Lisbjerg og motorvejskryds Aarhus Nord. Det oplyser Christian Riis, vagtchef hos Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Kvinde i livsfare efter påkørsel

Anmeldelsen om uheldet blev modtaget på alarmcentralen klokken 11.16, fortæller Christian Riis, der dog kan berolige med, at ingen personer er kommet alvorligt til skade ved uheldet.

”To biler er impliceret. Der er ingen tilskadekomst, men der er blevet skabt kø på strækningen,” oplyser vagtchefen.

Ifølge trafikradioen på DRP4 er motorvejen helt spærret for trafik, hvor politiet i stedet er begyndt at lukke op for trafik i nødsporet. Det går dog langsomt, og der er allerede et par kilometers kø på strækningen mod Aarhus, lyder meldingen.

Brand tæt på SFO og skov-område

Tidligere lørdag formiddag skete der også et uheld på E45 mellem Tilst og motorvejskryds Aarhus Nord. Selvom oprydningsarbejdet for længst er overstået er der fortsat kø på strækningen, og der forventes først normal trafik igen sidst på eftermiddag, oplyser Vejdirektoratet.