Fortsæt til indhold

Hold jeres børn hjemme

En brand hærgede i nat Den Integrerede Institution Solen i Aarhus V. Børnehaven har fået voldsomme skader

Samfund

Der har natten til mandag været brand i Den Integrerede Institution Solen på Kappelvænget 46 i Aarhus V. Det oplyser børnehaven selv på sin hjemmeside.

Vej spærret syd for Aarhus på grund af brand

Branden har været så voldsom, at der er sket skader på den midterste bygning, som er brændt ned. Skaderne får mandag børnehaven til at komme med en bøn til forældre, der kan finde andre muligheder for pasning.

”Vi opfordrer alle de forældre der kan, til at holde deres børn hjemme i dag, men vi får et overblik over hvor vi kan lave midlertidig pasning af børnene mens Solen renoveres.De forældre, der har brug for pasning, kan aflevere dem hos vores nabo, Rend & Hop,” skriver Solen på sin hjemmeside.

Kan være startet i skraldespand

Politiet fik meldingen om branden klokken 02.25, skriver Ekstra Bladet, som har talt med vagtchef Flemming Lau.

Kvinde svingede ind i indkørsel: Så blev hun overhalet og påkørt

”Det er bygningen i midten, som er nedbrændt. Der er tale om voldsomme skader. Vi ved endnu ikke, hvad der er årsag til branden. Den kan muligvis være opstået i en skraldespand. Det skal vores teknikere se nærmere på i løbet af mandag,” siger Flemming Lau fra Østjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Lokalavisen Aarhus arbejder på at få fat i Østjyllands Brandvæsen.

FAKTA: Solen på Kappelvænget

Den Integrerede Institution Solen er en 0-6 års aldersintegreret institution med 2 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper

Den ligger i det vestlige Aarhus, nærmere betegnet på Kappelvænget i Herredsvang.

Solen er normeret til følgende børn: 26 børn i alderen 0–2 år og 40 børn i alderen 3–6 år 40 børn

Kilde: Aarhus Kommune