Brandvæsnet og politiet kaldt ud til brand på Aarhus Universitetshospital
Der opstod torsdag aften en mindre brand på en altan på Aarhus Universitetshospital i Skejby
En mindre brand på Aarhus Universitetshospital var torsdag aften skyld i, at politiet og brandvæsnet rykkede massivt ud til hospitalet i Skejby. Det oplyser indsatsleder Jesper Hansen fra Østjyllands Brandvæsen til Lokalavisen Aarhus.
Brand i stor aarhusiansk kontorbygning var formentlig påsat
På en altan på femte sal var der opstået brand i en skraldespand. Anmeldelsen kom via 1-1-2 omkring klokken 19, og det fik brandvæsnet til at sende tre udrykningskøretøjer af sted med 10 brandmænd foruden indsatslederen selv.
”Det er standard, når der er tale om brand på et sygehus. Der er jo mange patienter og ansatte. Heldigvis havde personalet slukket branden, før vi kom frem, og vi kunne derfor nøjes med efterslukningen,” fortæller Jesper Hansen til Lokalavisen Aarhus, der roser personalet for dets hurtige ageren.
”Det er altid godt, når personalet på institutioner og virksomheder er instrueret i at slukke ild. Det begrænser skaderne,” fortsætter indsatslederen.
Måtte hjælpe med vandskade
Ingen kom til skade som følge af branden, og der skete kun mindre skade på bygningen, oplyser indsatslederen. Men imens brandvæsnet var til stede på hospitalet, sprang et vandrør, hvilket medførte en vandskade, som Jesper Hansen ikke kender omfanget af, da Lokalavisen snakker med ham.
”Vi hjalp med af få begrænset skaderne ved at få lukket for pumperne, og så fik vi noget vand ud af bygningen,” fortæller han.
Dødt dådyr fundet i vejkant, hvor motorcyklist blev dræbt
Derefter blev skadeservice tilkaldt, og brandvæsnet kunne køre tilbage til stationen i Aarhus.