Fortsæt til indhold

38-årig slog 61-årig mand med en 15 kilo tung betonfigur og sparkede ham i ansigtet

En 38-årg mand stod lørdag eftermiddag bag et voldsomt overfald mod en 61-årig mand

Samfund

Det gik voldsomt for sig, da en 38-årig mand lørdag gik amok på en 61-årig mand på en adresse i Skødstrup. Den 61-årige blev således slået og sparket i ansigtet samt slået med en cirka 15 kilo tung betonfigur. Det oplyser vagtchef Bo Christensen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.

Brandmænd beskudt med fyrværkeri

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.19, og den 38-årige mand blev anholdt samt sigtet for kvalificeret vold. Han er søndag klokken 10 blevet fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus. Det er fortsat uvist, hvad der er kommet ud af retsmødet.

Bo Christensen oplyser til Lokalavisen Aarhus, at den 61-årige mand fik betydelige skader som følge af det voldsomme overfald, men at han på intet tidspunkt har været i livsfare.