Ung mand anholdt i Aarhus' natteliv: Spyttede dørvagt i ansigtet
En 21-årig mand blev natten til lørdag anholdt af politiet ved åen i Aarhus
En festlig aften i det aarhusianske natteliv sluttede hurtigt for en 21-årig mand, da han først spyttede på en dørmand og kort efter forsøgte at slå den selvsamme dørmand ved en beværtning på Åboulevarden. Det oplyser Østjyllands Politi.
Mand får bøde for at smide tom cigaretpakke på jorden og ikke samle den op
Episoden fandt sted klokken 02.15 natten til lørdag, hvor den 21-årige mand valgte at spytte en 54-årig dørmand i ansigtet. Den 21-årige mand var dog tilsyneladende så ophidset, at han ikke blot ville genere dørmanden med sit mundvand, men også havde til sinde at gøre skade på ham med et slag. Det mislykkedes dog, da den 21-årige ikke kunne ramme.
Politiet kom hurtigt til stedet, hvor patruljen valgte at anholde den 21-årige mand, der samtidig blev sigtet for den milde voldsparagraf. Det oplyser vagtchef Peter Hallstrøm fra Østjyllands Politi til Lokalavisen Aarhus.