Fortsæt til indhold

Stak mand ned med en kniv i Kolind

En 23-årig mand bliver onsdag fremstillet i grundlovsforhør efter en knivepisode mandag aften i Kolind

Samfund

En 31-årig mand blev mandag aften stukket med en kniv på en adresse i Kolind og måtte efterfølgende opereres for sine skader. Han er nu uden for livsfare. Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter, hvor det samtidig oplyses, at en 23-årig mand er anholdt i sagen.

14-årig dreng har det godt efter genoplivning i Hornslet Svømmehal

Han bliver onsdag klokken 11 fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor han er sigtet for forsøg på manddrab, skriver politiet på Twitter.

Da der er anmodet om lukkede døre, er politiet meget sparsomme med oplysninger om sagen, fortæller kommunikationsrådgiver Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi til Lokalavisen.

Han vil dog gerne fortælle, at den 23-årige mand blev anholdt tirsdag aften, men han vil ikke oplyse, hvorvidt de to personer kender hinanden, eller hvor den 23-årige mand blev anholdt.