Aarhusianere demonstrerer imod burkaforbuddet
Gruppen 'Kvinder i Dialog' har arrangeret demonstration i Aarhus' gader imod maskeringsforbuddet
Klokken 16.00 onsdag samlede en gruppe af aarhusianere sig på Rådhuspladsen i Aarhus, hvorfra de marcherede igennem Aarhus for at demonstrere imod det maskeringsforbud, som træder i kraft i dag.
Burkaforbud er nu trådt i kraft: Muslimske kvinder kalder til demonstration - tildækket
Forbuddet blev vedtaget af Folketinget i maj måned og bliver populært kaldet for ’burkaforbuddet’, da det hovedsageligt kommer til at ramme de muslimer i Danmark, som benytter sig af den religiøse beklædning.
I anledning af forbuddets ikrafttræden har gruppen ’Kvinder i Dialog’ stået bag demonstrationen onsdag i Aarhus’ gader.
Bøde ved overtrædelse
Fremover udløser det en bøde på 1.000 kroner, hvis man har sit ansigt tildækket i det offentlige rum. Tildækningen gælder alt fra kunstigt skæg over skimasker til burka og niqab.
Det er politiets job at håndhæve forbuddet, og landets betjente har modtaget en vejledning i, hvordan det skal foregå. Vejledningen kritiseres dog for at være meget luftig og åben for fortolkning. Det bliver derfor op til den enekelte betjent at vurdere, om der skal gives bøde i de enkelte situationer, der må opstå.