Folketingsmedlem gik med kræftdiagnose i stilhed: Ville beskytte sine 6 børn mod frygten

Det var en let summen foran på halsen, et let synkebesvær, en halsmuskel, der var unormalt øm og en reklame i fjernsynet om at gå til læge i tide, der fik det randrusianske folketingsmedlem Malte Larsen, der blandt andet er transportordfører for Socialdemokratiet, til at tage til lægen.

»Jeg følte mig lidt som hypokonder og sagde til lægen ”jeg skal jo bare være sikker på, at jeg ikke senere skal have at vide, at jeg skulle være kommet noget før”,« siger Malte Larsen.

At der ikke var tale om hypokondri, og at det viste sig at være den helt rigtige beslutning at være taget til lægen, var der ingen tvivl om, da øre-, næse- og halslægen, som han havde fået en henvisning til, 10 dage senere gav ham beskeden:

»Du har en knude siddende i venstre side af skjoldbruskkirtlen«.

Den utålmodige type

Med beskeden fulgte en henvisning til en kræftpakke og en tid til scanning - dog først 16 dage senere, hvilket ikke passede den handlekraftige politiker, der med egne ord »altid regner på, om det kan gøres anderledes« når han står i kø. Han ringede derfor til afdelingen næste formiddag for at fortælle, at han var klar til at møde ind til et hvilket som helst afbud, hvis bare han kunne nå til Viborg.

Og opringningen gav pote, for Malte Larsen blev tilbudt en tid to timer efter og vendte straks bilen, der var på vej mod Christiansborg for i stedet at komme til en skintigrafi og en scanning.

Resultatet kom to dage senere - knuden var kold, hvilket ikke var et godt tegn. Det krævede en biopsi, der blev foretaget samme dag, og de tre nålestik ind i knuden viste, at der var celleforandringer, men ikke, om de var god- eller ondartede, og Malte Larsen blev derfor indstillet til en operation den 14. januar, hvor han fik fjernet den ene side af skjoldbruskkirtlen.

Ville beskytte børnene

I hele forløbet, fra første lægebesøg 10. december til dagen før den planlagte operation 14. januar, var der kun to mennesker, udover Malte Larsen selv, der vidste besked. Den ene var hans kone, det randrusianske byrådsmedlem Liselotte Leervad Larsen - den anden partiets gruppesekretær på Christiansborg. De seks børn i alderen 10 til 29 år vidste ikke noget.

»Jeg ville jo gerne beskytte dem længst mulig for tvivl og mellemregninger,« siger han.

Men aftenen først operationen fik de besked, og det var svært, specielt fordi Malte Larsen ikke ville gøre dem unødigt bekymrede - især ikke den mindste på 10 år, der med Malte Larsens ord »er lidt følsom«.

»Jeg prøvede at finde en lethed i at skulle fortælle det til børnene og samtidig finde et kropssprog, der matchede den lethed, så jeg kunne få fortalt det på en troværdig måde,« siger han og understreger, at prognoserne for kræft i skjoldbruskkirtlen er gode.

»Jeg har selvfølgelig brugt en del tid på at læse om de mulige udfald. Hvis det var celleforandringer, skulle den ene side af skjoldbruskkirtlen fjernes, og hvis der var kræftceller i det bortopererede, skulle den anden side også ud - med den konsekvens, at jeg ville skulle tage hormoner i pilleform resten af livet. Og selv hvis det var kræft, er prognoserne gode, og restlevetiden vil være sammenlignelig med alle andre,« siger folketingsmedlemmet.

Fremtidsfuldmagt og papir til konen

Alligevel kunne det ikke undgås, at der dukkede fæle tanker op undervejs.

»Ordet kræft sætter gang i nogle tanker om, at det er alt for tidligt at skulle herfra. Jeg er 53 år og far til seks børn og farfar til to børnebørn. Når man er død, mærker man ikke mere, men de efterladte - mine børn, mine børnebørn og min kone - skulle have mere tid med deres far, farfar og mand,« siger han og fortæller samtidig, at ventetiden på prøvesvarene og undersøgelserne også var hårde.

Dagene op til operationen satte også nogle tanker i gang hos folketingsmedlemmet.

»Puh - det kom tæt på, og de skulle skære tæt på mit hoved. Det gjorde også, at jeg fik ekspederet den fremtidsfuldmagt og lagde et stykke papir i vindueskarmen til Liselotte, hvor der stod, at at hun måtte træffe alle beslutninger på mine vegne, hvis noget gik galt,« siger han og fortæller, at han fik en kort samtale med den opererende læge lige inden operationen.

»Jeg sagde noget i retning af: ”nu er jeg jo lidt lavpraktisk indrettet, så du må hellere lave et lidt bredere operationssår end at beskadige nerven, for jeg lever blandt andet af at snakke”,« siger han.

Arbejde som (for)løsning

Netop den tilgang til tingene er typisk for ham, fortæller han.

»Der er ikke gået katastrofe i det på noget tidspunkt. Jeg vil ikke lyde som en hård hund, men jeg vil heller ikke være offer,« siger han og fortsætter:

»Man får nogle knubs på vejen, og dem lærer man af. Det er også den måde, jeg opdrager mine børn på. Der er ikke noget, der er synd for dem. Møder de ikke modstand, så bliver det svært, når det for alvor går galt,« siger han.

Den tilgang til tingene har også betydet, at Malte Larsen ikke har været sygemeldt under forløbet. Han har været væk to dage fra Folketinget på grund af undersøgelser, og det var også derfor, at partiets gruppesekretær vidste besked om forløbet. Hun skulle nemlig sikre ham clearing de to gange, han var væk. Clearing er en uformel aftale, der sikrer, at et antal folketingsmedlemmer fra hver partigruppe kan få fri fra afstemningerne i Folketingssalen, uden at der rokkes ved flertallet i Folketinget.

For det at have muligheden for at arbejde har været kærkomment.

»Nogle dage har jeg haft lidt lavere energi end ellers, men jeg kan ikke bare holde ud at gå derhjemme. I mange af livets - kriser er måske et stort ord, men op- og nedture - har arbejde tit været løsningen for mig. Som da jeg for eksempel ikke blev valgt ind i byrådet i Randers anden gang, efter at have været valgt ind fire gange på Djursland og en gang i Randers. I stedet for at surmule kunne jeg gå ud og pille valgplakater ned og gå og skumle lidt samtidig,« siger han.

»Frikendt«

Nu knap to måneder efter operationen føler Malte Larsen sig frisk igen. Han er lige nu på studierejse med fokus på grøn omstilling i Californien med Folketingets transportudvalg, der blandt har budt på et besøg på Tesla.

Den halve skjoldbruskkirtel, som blev fjernet under operationen i januar, blev sendt til patolog, og Malte Larsen fik 11 dage efter operationen en opringning om, at der var kræftceller i kirtlen, og at han derfor skulle tilbydes at få fjernet den anden halvdel.

»Men lægen sagde, at nyeste viden er, at der meget sjældent er kræft i den anden halvdel, og at de nok om et år ændrer retningslinjer, så i stedet anbefalede han, at der bliver holdt øje med den,« fortæller Malte Larsen, der selv havde haft mange tanker om, hvorvidt det virkelig var nødvendigt at fjerne den anden halvdel af kirtlen, hvis der var kræft i det bortopererede.

Derfor har han stadig en halv skjoldbruskkirtel tilbage og har nu været til to efterundersøgelser - senest en CT-scanning for halvanden uge siden, og status er opløftende.

»Jeg er frikendt. Der er ikke fundet knuder i den tilbageværende del af kirtlen. Herfra venter nu to undersøgelser om året,« siger folketingsmedlemmet.