Fortsæt til indhold

Den mentale sundhed er i frit fald, og hver anden er overvægtig: »Tal, som kalder på handling«

Færre unge ryger og drikker. Til gengæld er overvægt stigende, og den mentale sundhed er i negativ udvikling. Det viser en ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Samfund

Det ugentlige indtag af genstande falder, og færre cigaretter bliver langet over disken i Øst- og Midtjylland. Til gengæld stiger tallene på vægten, og den mentale sundhed viser et grimt ansigt i ny undersøgelse fra Aarhus Universitet.

Det er især de unge, der bærer udviklingen; både i den ene og i den anden retning.

”Hvordan har du det?”

Undersøgelsen, der hedder ”Hvordan har du det”, kommer fra DEFACTUM - et forsknings- og konsulenthus på Aarhus Universitet.

”Hvordan har du det?” gennemføres hvert 4. år gennem spørgeskemaer, og formålet med undersøgelsen er at belyse, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt borgerne i Danmark; både for nuværende og over tid.

Det er den største undersøgelse af folkesundhed i Danmark, og knap 34.000 personer fra Region Midtjyllands 19 kommuner har besvaret spørgsmålene.

De gode nyheder skal findes i rygning- og alkoholindtaget.

Unge undgår røg

For fra 2017 og frem til 2021 er andelen af dagligrygere faldet fra 16 procent til 13 procent:

»Det er bestemt gode nyheder, at antallet af dagligrygere er faldet. Det er særligt de unge mellem 16 og 24 år, der har rykket sig fra 14 procent i 2017 og til 9 procent i 2021. Det er enormt positivt, fordi vi ved, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større vil afhængigheden af tobak sandsynligvis blive. Unge mennesker, der begynder at ryge, har derfor ofte sværere ved at stoppe igen,« oplyser seniorforsker Karina Friis fra DEFACTUM, der er projektleder for undersøgelsen i Region Midtjylland.

Der er også et fald i forhold til alkohol:

»Vi ser et mindre fald i andelen af midtjyder, der drikker mere end 10 genstande om ugen. Igen er det hos unge mellem 16 og 24 år, vi ser det største fald fra 24 til 18 procent. Det ændrer dog ikke på, at stort alkoholforbrug og rygning stadig udgør et folkesundhedsproblem – også blandt unge,« fortæller Karina Friis.

Hvis man kigger fælles på hele aldersspektret ligger faldet i andelen, der drikker mere end 10 genstande om ugen, kun på én procent.

Derudover er det værd at bemærke, at næsten tre ud af fire siger i undersøgelsen, at de gerne vil holde op med at ryge, mens næsten hver fjerde med et højt alkoholforbrug gerne vil drikke mindre.

Coronaens skygger

Til gengæld går det voldsomt skidt med den mentale sundhed. Coronaens tunge tæppe af restriktioner og isolation påvirkede øst- og midtjyderne psykisk og det kommer også til udtryk i ”Hvordan har du det?”

Da jyderne i 2021 deltog i undersøgelsen var hverdagen præget af en række restriktioner og tiltag i forbindelse med corona-pandemien. Det har også påvirket mange psykisk.

»Generelt viser undersøgelsen, at den mentale sundhed har fået et knæk. Fra 2017 til 2021 ser vi en stigning i andelen, der føler sig ensomme fra 8 til 14 procent, og andelen med symptomer på depression er også steget fra 6 til 8 procent,« fortæller seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra DEFACTUM.

Finn Breinholt Larsen fortæller ligeledes, at der er markant flere, der er stressede og generet af angst og anspændthed.

En skidt kurve

De dårlige tendenser for den mentale sundhed skyldes dog næppe kun pandemien, da andelen med dårlig mental sundhed har tegnet en kedelig statistik det seneste årti. Særligt for de unge:

»Fra 2017 og til 2021 er andelen af unge, der har symptomer på depression steget fra hver tiende til nu at gælde for knap hver femte. Ligeledes er 44 procent af de unge stressede. Det er bekymrende tal, som kalder på handling,« mener Finn Breinholt Larsen.

Fysikken sikken er heller ikke nogen solstrålehistorie. Over halvdelen af øst- og midtjyderne er nemlig overvægtige, forklarer seniorforsker og projektleder Karina Friis:

»Andelen med svær overvægt stiger. Samtidig ser vi flere med et usundt kostmønster og færre, der dyrker idræt og motion.«

Hun understreger, at den nye sundhedsprofil tegner nogle tydelige tendenser over det sidste årti - trods af pandemiens præg.