Fortsæt til indhold

Kraftig brand i bygning: Mandskab fra tre stationer sendt ud for at få flammerne under kontrol

Østjyllands Brandvæsen har onsdag morgen masser af mandskab ude til en kraftig bygningsbrand ved Skanderborg.

Samfund

Onsdag morgen står en bygning på Østermarksvej mellem Skanderborg og Ry i lys lue, og Østjyllands Brandvæsen har sendt mandskab fra tre stationer ud for at få bugt med flammerne.

Det forklarer operationschef Carsten Pedersen til Lokalavisen.

»Vi er til stede derude nu og har mandskab fra Ry, Skanderborg og Galten. Jeg har fået meldinger fra stedet om, at det er en kraftig brand,« siger Carsten Pedersen.

Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der har været personfare i forbindelse med branden, forklarer operationschefen ved Østjyllands Brandvæsen. Foto: Presse-fotos.dk.

Brandvæsenet modtog meldingen om branden omkring kl. 6.30 i morges, forklarer operationschefen, og meldingerne ude fra stedet er sparsomme, men der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at der har været personfare forbundet med branden, forklarer Carsten Pedersen.

Østjyllands Brandvæsen har for nuværende ikke noget overblik over, hvor lang tid, det vil tage at få bugt med flammerne, oplyser operationschefen.

Foto: Presse-fotos.dk.