Quinoa og vin på markerne

Der er en grund til, at det er havren, der er skrevet en kendt sang om. Og ikke vinranker, hamp og quinoa. Det er fordi, havren sammen med byggen og hveden og de andre kendte kornsorter er dem, der har stået flest af på markerne i Danmark i rigtig mange år.

En af forklaringerne på det er ikke mindst det danske klima. Men med klimaændringer, temperaturstigninger, øget CO2-koncentration i atmosfæren og vådere varmere vintre og tørrere varmere somre er produktionsforholdene i landbruget ændret, og det har landmændene opdaget og introduceret nye afgrøder på de deres marker.

Vindyrkning kræver de helt rette betingelser, og det ændrede klima har forbedret mulighederne for at dyrke vindruer.

Vi har i Danmark måske ikke den samme sommervarme som i Toscana eller den samme jordbund som i Sydfrankrig, men vi kan sagtens dyrke vin i Danmark.

I år 2000 kom EU med deres officielle godkendelse af kommerciel vinproduktion i Danmark. Den betød, at vi fra 2001 kunne skåle i vin produceret herhjemme. Antallet af erhvervsvingårde har siden været stigende.

Ca. 100 vingårde

Arealet med vindruer i Danmark er fordoblet i det seneste årti, og i 2020 var der cirka 100 professionelle vingårde i Danmark. Rondo er den hyppigst anvendte rødvinsdrue herhjemme, mens Solaris er den hyppigst anvendte hvidvinsdrue. Også den røde Cabernet Cantor drue er hyppigt dyrket i Danmark.

Men også afgrøden quinoa, som ellers hører det sydamerikanske højland til, har oplevet en stor vækst i dyrkning i Danmark. Landbrugsstyrelsens opgørelse over, hvad der dyrkes i landet, viste i 2018, at de danske landmænd havde sået i alt 158 hektar quinoa og dermed mangedoblet quinoaarealet på få år. Især landmænd på Lolland-Falster dyrker quinoa, som blandt andet bruges i salater, brød og vegetarbøffer.