Voldsudsatte mænd kan ikke få hjælp

Hvert år tager omkring 400 mænd ophold på et herberg eller et mandekrisecenter som følge af fysisk, psykisk eller seksualiseret vold fra en partner, ekspartner eller et familiemedlem. Det estimerer en ny undersøgelse fra Lev Uden Vold. Undersøgelsen viser også, at for lidt over halvdelen af disse mænd har volden haft en karakter, hvor den har givet dem anledning til frygt for alvorlig fysisk skade eller drab.

Det er første gang, at der sættes tal på, hvor mange mænd, som står i en situation, hvor vold i nære relationer medvirker til, at de må søge væk fra deres hjem. Til sammenligning viser tal fra Danmarks Statistik, at knap 2.300 voldsudsatte kvinder tog ophold på et krisecenter i 2020.

Konstitueret direktør i Lev Uden Vold, Louise Glerup Aner siger om fundene:

»Vi har nu et estimat for, hvor mange mænd, der oplever, at vold fra en nær relation driver dem ud af deres eget hjem. Vi ved også, at for en gruppe af mændene, så har volden tilmed en grov og potentielt livstruende karakter. Disse mænd har brug for, at vi hjælper dem langt bedre, end vi gør i dag.«

Har ikke ret til hjælp

Rent lovgivningsmæssigt har voldsudsatte mænd og kvinder i dag forskellige rettigheder alene i kraft af deres køn.

Voldsudsatte mænd får hjælp på mandekrisecentre og herberger via Servicelovens § 110. På herbergerne foregår et vigtigt arbejde med at håndtere beboernes sociale og boligmæssige udfordringer med støtte og et midlertidigt hjem. Men de fleste tilbud er ikke specialiserede i at håndtere traumer som følge af vold i nære relationer og kan desuden have svært ved at sikre beskyttelse for de mænd, der har behov for det.

Kvinder har gennem Servicelovens § 109 andre muligheder. De kan tage ophold på et krisecenter med psykologhjælp til både kvinden og hendes medfølgende børn. På kvindekrisecentrene hviler grundlaget for hjælp på voldsfaglighed. Under opholdet tilbydes desuden indledende og koordinerende støtte og vejledning i forhold til blandt andet bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, og sundhedsvæsen.

»Vores undersøgelse viser, at der findes en gruppe af voldsudsatte mænd, som kan have behov for voldsfaglig hjælp og støtte. Den hjælp har de lige nu ikke krav på alene på grund af deres køn. Det bør vi ændre,« siger Louise Glerup Aner.

Hun siger videre:

»Vi kan se, at der er variationer i mændenes voldserfaringer og livsomstændigheder. Nogle mænd oplever frygt som følge af volden, mens andre ikke gør. Nogle er ressourcestærke, i arbejde eller i gang med uddannelse, mens andre udover volden også er udfordret af misbrugsproblemer og psykiske vanskeligheder. Nogle har børn, og andre har ikke. Disse variationer skal hjælpetilbuddene til de voldsudsatte mænd kunne afspejle.«

Flere indblandet

Vold i nære relationer forstås normalt som vold udøvet af en partner eller et familiemedlem direkte mod den voldsudsatte. Lev Uden Volds undersøgelse viser dog, at ca. en fjerdedel af de voldsudsatte mænd har været udsat for, at en nær relation har fået en anden person til at udøve volden for sig eller truet med dette. Andelen er højere blandt de mænd, der angiver vold som en årsag til deres ophold.

En af mændene, der er interviewet til undersøgelsen, fortæller for eksempel om et overfald fra sin kvindelige partner og vedkommendes svoger. Her vågnede manden med et skydevåben mod sit hoved og budskabet om, at hvis han gik fra hende, så ville hun gøre alt for at smadre hans liv. Hvis ikke hun skulle have ham, så var der ingen der skulle.

Undersøgelsen er rekvireret af Social- og Ældreministeriet. Dens fund er baseret på spørgeskemadata blandt mænd på herberger og mandekrisecentre samt på kvalitative interviews med voldudsatte mænd og psykologer tilknyttet botilbud med specialiseret viden om vold i nære relationer.