Ny udfordring: »Bekymrende tal, som kalder på handling«
Seniorforsker forudser behov for effektiv forebyggelse af mentalt helbred.
»Det generelle billede er, at Skanderborg Kommune ligger rigtig flot på forskellige sundhedsparametre, hvor man enten ligger under eller på tallene for hele regionen, når det gælder daglig rygning, fysisk inaktivitet og usundt kostmønster.«
Det er virkelig en af de helt store udfordringer sundhedsmæssigt. Vi har hidtil tænkt mest på rygning, kost og kroniske sygdomme, og det vil også fortsat være vigtigt, men der er også et stort behov for effektiv forebyggelse af mentalt helbred.Finn Breinholt Larsen, seniorforsker, Defactum
Sådan siger seniorforsker Finn Breinholt Larsen fra Defactum, som er medforfatter til den store rapport, som Region Midtjylland har udgivet om sundhedsprofilen i region og kommuner.
Store udfordring
Seniorforskeren peger i stedet på, at det mentale helbred bliver en af de kommende udfordringer for både Skanderborg såvel som de øvrige kommuner i Region Midtjylland.
»Det er virkelig en af de helt store udfordringer sundhedsmæssigt. Vi har hidtil tænkt mest på rygning, kost og kroniske sygdomme, og det vil også fortsat være vigtigt, men der er også et stort behov for effektiv forebyggelse af mentalt helbred,« siger Finn Breinholt Larsen.
Tallene i rapporten peger på, at det går den forkerte vej med den mentale sundhed i Skanderborg Kommune i lighed med de øvrige kommuner. Det gælder på områder som stress, depression og ensomhed. Og den mest markante stigning ses blandt de 16-24-årige.
Ikke kun corona
Den store spørgeskema-undersøgelse fandt sted under corona-pandemien i 2021. Det har givet påvirket mange psykisk og betydet, at den mentale sundhed fik et knæk.
Finn Breinholt Larsen henviser til de generelle tal fra regionen om, at der fra 2017 til 2021 var en stigning i andelen, der føler sig ensomme fra 8 til 14 procent, og at andelen med symptomer på depression steg fra 6 til 8 procent. Der er samtidig også markant flere, der er stressede og generet af angst og anspændthed.
Men Finn Breinholt Larsen afviser, at baggrunden for et dårlige mentalt helbred udelukkende hænger sammen med corona.
»Vi har set over en længere årrække, at flere har et højt stressniveau og viser symptomer på depression, og det er tendenser, der går længere tilbage end pandemien, og den måde, vi tolker det på, er, at pandemien skubber til en udvikling,« siger han og tilføjer, at det måske kommer til at se noget bedre ud på den anden side.
Bekymrende tal
Finn Breinholt Larsen kalder det bekymrende tal, at fra 2017 til 2021 er andelen af unge, der har symptomer på depression steget fra hver tiende til nu at gælde for knap hver femte. Ligeledes er 44 procent af de unge stressede.
»Det er bekymrende tal, som kalder på handling,« siger han.
Seniorforskeren kalder de mentale udfordringer hos unge for en besynderlig udvikling, når vi lever i en land, der aldrig har haft så høj en levestandard og gode muligheder for unge som nu.
»Det giver anledning til, at vi må til at tænke på, hvordan vi indretter os i dagligdagen, og hvad det er, som kan stresse og presse især unge mennesker,« siger Finn Breinholt Larsen.
Unge føler pres
Job, karriere og uddannelse kan være nogle af de ting, som presser de unge.
»Vi lever i et præstationssamfund forstærket af sociale medier, hvor man skal fremstå som succesfyldt. Nogle unge svømmer som fisk i vandet i det, mens andre ikke gør det,« konstaterer Finn Breinholt Larsen.
Spørgsmålet er, hvad der kan gøres for at forebygge de stigende problemer med den mentale sundhed.
Seniorforskeren sammenligner situationen med kampen mod rygning, som han kalder en af de hidtil største forebyggelses-succeser med efterhånden mange værktøjer, så bliver alle straks mere stille, når man vil mindske stressniveauet.
»Vi er i en situation, hvor vi er nødt til at handle samtidig med, at vi ikke rigtig ved, hvad vi skal. Derfor skal man både handle og afprøve nogle ting for at se, om de har den ønskede effekt,« siger seniorforsker Finn Breinholt Larsen.