Så mange ukrainske flygtninge skal bo på Djursland

Særloven for de ukrainske flygtninge giver dem ret til at søge om midlertidig opholdstilladelse i to år. Derfor har Udlændingestyrelsen nu lavet en fordelingsnøgle for, hvor mange flygtninge, der skal bo i de enkelte kommuner. Regeringen vurderer, at mere end 10.000 flygtninge allerede er kommet til landet.

En plan for fordeling af flygtningene viser, at der på Djursland skal bo 387 i alt, hvis det samlede antal flygtninge rammer 15.000. 176 i Norddjurs og 211 i Syddjurs Kommune. Region Midtjylland skal i alt finde plads til 5.163 personer.

Indtil nu har det virket mere eller mindre tilfældigt, hvor flygtningene fra krigen i Ukraine i første omgang har fået husly i Danmark. Nogle er anvist, andre er indkvarteret privat, og alle myndigheder arbejder lige nu ihærdigt på at få det fulde overblik.

Alene i Syddjurs er der ankommet mere end 200 siden krigen brød ud 24. februar. 110 af dem bor i kommunale boliger, mens de resterende bor privat.

I Norddjurs er der indtil nu officielt ankommet 31 personer, som indlogeres i Gjesing. I netop disse dage ankommer flere, som skal indlogeres i Voldby. Norddjurs Kommune har endnu ikke det fulde overblik over, hvor mange ukrainere der har fundet privat logi.

Fremtidig fordeling

Det er Udlændinge- og Integrationsudvalget, der har efterspurgt en fordeling mellem kommunerne ved et samlet antal personer på opholdstilladelse på henholdsvis 5.000, 10.000 og 20.000 personer. Regeringen har tidligere skønnet, at tallet kommer op på de 20.000 for hele landet.

Modellen er lavet med udgangspunkt i den matematiske model, som Udlændingestyrelsen allerede benytter til fastsættelse af regions- og kommunekvote, om end med en del forbehold, da antallet af flygtninge endnu ikke kendes, og fordi der også åbnes for at udvise visse hensyn, når flygtningens fremtidige bopælskommune anvises.

Mens flygtningene venter på deres ansøgning om midlertidig opholdstilladelse jf. særloven, så kan de blive boende her i kommunen. Men de risikerer altså at blive tvangsflyttet, når deres sag er afgjort og der i øvrigt er et overblik over antallet af flygtninge i hele kommunen.

Dog kan der, når deres fremtidige bopælskommune skal afgøres af udlændingestyrelsen, tages hensyn til særlige omstændigheder, såsom indkvartering hos familie eller andre særlige personlige forhold. Det ligger også i aftalen, at den fordelingsmodel, der er nu, skal revurderes og eventuelt justeres efter tre måneder, eller når der samlet set er givet 10.000 opholdstilladelser.

Snart i skole

De mange tusinde flygtninge fra Ukraine, som forventes at bosætte sig i Danmark, har sat landet på en stor samfundsmæssig opgave. Ikke mindst skolevæsnet.

Særloven har gjort, at så snart flygtningene har fået den midlertidige opholdstilladelse, så har de også ret til at sende børnene i skole og i daginstitutioner.

Repræsentanter fra landets skoler frygter dog, at der ikke er penge nok til at tilbyde de ukrainske børn et ordentligt skoleforløb. Det skriver Ritzau. KL og regeringen skal til juni forhandle om flere penge til skolerne, men det er alt for sent, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening, Skolelederne og forældreforeningen Skole og Forældre.

Siden 24. februar er mere end tre millioner flygtet fra krigen i Ukraine. Red Barnet har tidligere vurderet, at mindst 40 procent af de flygtende er børn.