Fortsæt til indhold

Når demente vandrer: I Aarhus skal GPS blot kunne holde strøm i 24 timer

Aarhus Kommune stiller krav om 24 timers batterilevetid på GPS-udstyr til mennesker med demenssygdom. Det er alt for kort tid, lyder kritikken.

Samfund

Er man ramt af demens og udstyret med en GPS i Aarhus, så er der blot krav om, at batteriet kan holde i 24 timer.

Det vækker undren hos demenspsykolog og tidligere demenskoordinator Anneke Dapper Skaaning:

»Jeg synes, at det allervigtigste er batterilevetid, når vi taler om GPS. Hvis jeg skulle vælge udstyr, så ville jeg vælge det udstyr, der holder strøm længst muligt. 24 timer er ikke lang tid, når man ved, at GPS’erne nok ikke altid er ladet fuldt op,« siger hun.

Lokalavisen Aarhus har fået aktindsigt i kommunens udbudsmateriale i 2020 forud for valg af GPS-udstyr til demensramte borgere. Heri fremgår det, at der er en lang række krav til GPS-udstyret, der blandt andet skal have et nødkald, have tovejskommunikation, komme i en version, der er udformet som et armbåndsur og have minimum to forskellige urrems-design.

Kravet til batterilevetid er forholdsvist beskedent på 24 timer.

»Jeg forstår ikke, at man stiller krav til flere forskellige urremme, og at GPS’en skal have tovejskommunikation og alarmknap. For nogle vil det være brugbart, men mange personer ramt af demens vil kognitivt ikke være i stand til at bruge det. Jeg synes, at man bør sætte mest fokus på, at udstyret har lang batterilevetid og at øvrige procedurer er tydelige for alle. Det drejer sig om, hvornår GPS’en oplades, og hvorfor borgen overhovedet vælger at forlade plejehjemmet,« siger Anneke Dapper Skaaning, der har 25 års erfaring inden for demensområdet og også er en del af Sundhedsstyrelsens Demensrejsehold.

I forbindelse med sit arbejde som demenskoordinator har hun ofte oplevet problemer med, at GPS’erne ikke blev opladet tilstrækkeligt:

»Det bliver ikke gjort konsekvent nok. Og så bliver batterilevetiden jo virkelig et problem. For er den ikke fuldt ladet op, så kan den jo ikke holde i 24 timer, men måske kun to timer.«

Ønsker sig krav fra staten

Også Alzheimerforeningen kritiserer kravet om 24 timers strøm.

»Det er slet ikke nok. Man skyder jo sig selv i foden. Det betyder jo, at medarbejderne skal sørge for at lade GPS’en op hele tiden,« siger Nis Peter Nissen, der er direktør i Alzheimerforeningen.

Han peger også på, at der i praksis vil være langt mindre timers strøm.

»Risikoen er jo, at der reelt er meget få timers strøm på, når man rent faktisk har brug for den. Det er helt afgørende med længere batterilevetid. Et minimum på 24 timer er meget kort tid,« siger Nis Peter Nissen og tilføjer, at der findes produkter på markedet med længere batterilevetid.

Alzheimerforeningen ønsker sig, at der fra statens side blev stillet krav til GPS’er til personer med demenssygdom.

»Problemet er, at der ikke findes en form for sikkerhedsliste, der er lavet fra statens side, ligesom man har med medicin. Man burde overveje, at man fra centralt hold fastsætter kravene, så det ikke er op til hver enkelt kommune. Det er helt oplagt at få lavet ensartede regler, for 24 timer er for kort tid at stille krav om,« siger Nis Peter Nissen.

Går ikke kun efter batteriet

Velfærdsteknologichefen hos Aarhus Kommune, Ivan Kjær Lauridsen, understreger, at det er minimumslevetid på 24 timer.

»Det kommer an på, hvilken indstilling man vælger, at GPS’en skal have. Den indstilling, vi anbefaler, vil give en batterilevetid på cirka to døgn,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

Han forklarer, at man forud for valg af leverandør undersøgte markedet grundigt og fandt ud af, hvor niveauet for batterilevetid kunne ligges henne.

»Det nytter jo ikke noget, hvis vi stiller krav om batterilevetid på en uge, hvis det ikke kan lade sig gøre. Vi kigger ikke ensidigt på batterilevetid, men for eksempel også på hvor længe det tager at lade GPS’en op igen.«

I stiller en lang række krav til forskellige features som tovejskommunikation, alarmknap og funktion som armbåndsur. Kunne I forestille jer at slække på de krav og i stedet prioritere batterilevetid?

»Det er jo ikke krav, vi har digtet. De er stillet op efter samtaler med demenskoordinatorer, demenskonsulenter og personale i plejen. Efter en dybtgående markedsdialog fandt vi så frem til, hvilke krav der skulle være mindstekrav for at imødekomme de behov, der var i praksis og arbejde inden for rammerne af udbudsloven,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

Gør I jer overvejelser om at gå efter højere batterilevetid?

»Med den nuværende teknologi, så tror jeg, at det er det bedste mix af krav, vi har kunnet opstille, som vi benytter på nuværende tidspunkt. Fremfor at fokusere ensidigt på batterilevetid, så er man altså nødt til at se på det samlede mix af teknologier,« siger Ivan Kjær Lauridsen.

Er du tilfreds med det jeres GPS’er kan i dag?

»Nej, det ved jeg ikke om, jeg er. Jeg ønsker mig jo altid meget, meget mere, og derfor følger vi også markedet tæt, for jeg håber, der kommer noget, som er endnu bedre, end det vi har nu,« lyder det fra velfærdsteknologichefen.