Unges boligdrømme: Eget hus tæt på storbyen er stadig målet

Villa, Volvo og vovse hed det engang om den ultimative boligdrøm. Og selvom Volvoen i dag nok skal byttes ud med elbil, tyder noget på, at den gamle drøm stadig lever. En stor del af den danske ungdom drømmer nemlig stadig om livet som husejer, og huset skal tilmed helst ligge i en større by.

Det viser en undersøgelse af unges boligforhold og -drømme, foretaget af Kantar Gallup for Realdania og Videncentret Bolius.

2.000 unge mellem 18 og 29 år er blevet spurgt om blandt andet deres boligdrømme.

Cirka en tredjedel af de adspurgte svarer, at de om 10 år forventer at bo inden for storbyskiltene i byer som København, Aarhus eller Odense. 40 procent af disse unge forventer tilmed at bo i eget hus.

Men for mange af de adspurgte må drømmene forblive drømme. Det vurderer Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk, Center for fremtidsforskning. Spørger du ham, om drømmen er realistisk, er svaret prompte nej.

»Det kommer de ikke til. Undersøgelsen viser, hvor de forventer at bo, men ikke hvordan de rent faktisk realiserer deres drømme,« forklarer han.

Den holdning deler Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videncenter. Han forudser, at de unge vil møde en ny virkelighed, når de kaster sig ud på boligmarkedet.

»En ting er, hvad man forventer som ung, en anden ting er, hvad man kommer til at opleve. Der er ikke noget underligt i at drømme om noget, der er svært at opnå. Jeg tror, det er sundt at have ambitioner,« pointerer han.

Selvrealisering i storbyerne

Når en tredjedel af de adspurgte svarer, at de forventer at bo i en af de største byer om 10 år, så skal det ifølge Curt Liliegreen først og fremmest forklares med, at unge er tiltrukket af de store uddannelsesbyer. Det er dog ikke kun for at få en uddannelse, at de unge flokkes om storbyerne.

»Unge vil også realisere sig selv og blive til noget i samfundet, og det har de størst mulighed for i storbyen. Her er der mange flere tilbud og muligheder for at møde andre, der ligner dem selv, og det kan de unge få ved at være tæt på steder som Kødbyen eller Jomfru Ane Gade, forklarer han og hentyder til steder med restauranter og barer i henholdsvis København og Aalborg.«

Nettoudvandringen fra landdistrikterne taler sit tydelige sprog, forklarer direktøren for Boligøkonomisk Videncenter. De færreste unge vender nemlig hjem til landkommunerne efter endt uddannelse, forklarer Curt Liliegreen:

»Der er jo diskussioner om, at uddannelserne skal placeres uden for storbyerne, så man ikke tvinger unge til at tage til fx København. Men det er min vurdering, at unge netop vælger storbyerne.«

Parcelhuset længe leve

Det er helt naturligt at ønske at blive boende i byer som København, Aarhus, Odense og Aalborg efter endt uddannelse, for så har de unge bygget et liv op med venner, uddannelse, job og bolig.

Men ifølge Jesper Bo Jensen kommer drømmen om hus og have til at fylde mere, når de unge bliver ældre, og det er der ikke noget nyt i. Undersøgelsen fortæller os nemlig, at halvdelen af de adspurgte unge – uanset forventninger til geografisk placering – svarer, at de gerne vil bo i eget hus.

»Boligdrømmene ser ud til at være konstante, forstået på den måde at unge i dag stadig drømmer om et parcelhus. Der er ikke mange, som drømmer om at have en familie på fem i en toværelses på Nørrebro i København, siger han og tilføjer, at man skal have prøvet at slæbe en barnevogn op på fjerde sal, før man opdager, hvor besværligt det er.«

På den måde ligner den unge generation meget tidligere generationer, da de var på samme alder, vurderer han. Curt Liliegreen forklarer, at danskernes ønskebolig er ”et hus, man kan gå rundt om”.

»Det er en fin drøm, men det kan bare ikke lade sig gøre for dem, som gerne vil bo i storbyen. Der er simpelthen heller ikke huse nok. Hvis vi taler om København, så kan du måske få et rækkehus på Holmen til 20 millioner. Uanset hvad kan du i hvert fald ikke bygge et,« siger han.

Drømmene må justeres

Sigt efter månen, for så lander du nok et sted mellem Ballerup eller Køge – i hvert fald hvis du drømmer om et hus inden for Københavns optrukne linjer.

Hos Fremforsk ser Jesper Bo Jensen i egne undersøgelser, hvordan unge rent faktisk realiserer deres drømme, og alt tyder på, at dem, som ønsker at bo i storbyen i et hus, må sætte en større ring om den ønskede placering end forventet.

»Vi kan se, at unge begynder med at søge huse i deres nærområde, for derefter gradvist at rykke længere og længere ud. Til sidst når de et punkt, hvor økonomi og boligstørrelse passer sammen,« siger Jesper Bo Jensen.

En sådan tilpasning kommer ifølge Curt Liliegreen til at ske helt automatisk, når unge bevæger sig ind på boligmarkedet.

»De unge vil få en overraskelse, når de møder virkeligheden, hvis de vil ind til byen og have hus. De finder ud af, at husene koster store millionbeløb, og at det altså ikke engang er nok at tjene direktørløn for at have råd,« siger Curt Liliegreen.

Hvis du spørger Jesper Bo Jensen, er der dog ikke grund til at male fanden på væggen. De unge skal nok få nogle af deres boligdrømme opfyldt, men det bliver måske i en revideret version. Han mener, at mange vil blive glade for at bo længere ude, hvor man kan få mere for pengene.

»En anden del af det med at være glad er jo, at vi former vores boligdrømme efterhånden. Det vil sige, at det, vi får, bliver vi faktisk også glade for efterhånden,« beroliger Jesper Bo Jensen.

Stor forskel på storbyer

I medierne er det kutyme at se på Københavns intense boligmarked, men virkeligheden er en kende anderledes i andre store danske byer. Københavns Kommune har det laveste udbud af ejerboliger i hele Danmark og dertil rigtig få huse. Derfor, forklarer Curt Liliegreen, opfører Odense, Aarhus og Aalborgs boligsituation sig markant anderledes.

»I København har prisstigningerne på boliger opvejet det seneste rentefald, så det er blevet vanskeligere at købe. Men i resten af Danmark er det faktisk blevet lettere, for selvom priserne på boliger er steget, så er finansieringen til at købe et hus faldet,« forklarer han.

Ser man derfor bort fra hovedstaden, så har de afdragsfrie lån og rentefaldene faktisk givet flere unge mennesker mulighed for at købe et hus.

Derfor skal man ifølge Curt Liliegreen være meget opmærksom på ikke at skære de største byer herhjemme over én kam. Han nævner, at for eksempel Odense har et boligmarked, som rent faktisk er til at tale med, når man sammenligner med København.

Kvadratmeter vinder over postnummer

Ser man på, hvad boligens størrelse betyder for unges livskvalitet, viser undersøgelsen, at den har en mere positiv indflydelse på unges opfattelse af deres livskvalitet, jo større den er.

»Det interessante er, at livskvaliteten ikke afhænger af, hvilken type bysamfund man bor i, men at det handler om, at man kan få en højere livskvalitet ved at bytte byboligen ud med en bolig længere væk fra byen, simpelthen fordi man kan få mere plads,« siger Jesper Bo Jensen.

Han tror også, at mange unge oplever, at de kan leve med at være presset i en lille bolig i en periode, men at de på sigt vil savne plads. Og det i sig selv kan få fremtidige boligkøbere til at rykke længere ud, end hvad drømmene dikterede.

Ny generation – nye prioriteringer

Jesper Bo Jensen forudser også, at de unge vil foretage anderledes valg, end da deres forældre var unge og nye på boligmarkedet.

»Mange unge ønsker ikke at sætte sig alt for dyrt. De nye arbejdsforhold, som vi også har set under corona, gør det nemmere at arbejde på afstand. Så derfor kommer vi nok også helt naturligt til at bo længere ude,« forklarer han.

Flere unges syn på livet har også langsomt skiftet spor, pointerer Jesper Bo Jensen.

»Der er en stemning blandt de unge om, at livet ikke kun skal bygges op omkring arbejde og karriere. Man vil ikke hele tiden være i gang bare for at kunne klare sig,« uddyber han.

Stemningen beskriver han som ”ikke at ville presse citronen alt for meget”. Flere ønsker en hverdag, hvor de ikke har sat sig for hårdt.

»Og så er boligmarkedet heller ikke retfærdigt, og det har det aldrig været,« slutter Jesper Bo Jensen.