Fortsæt til indhold

Magisk, vild, glad og multikulturel sort fredag

KulturHotellet inviterer på Cirkus Aroma og bandet Himmerland til Black Friday

Samfund

RØNDE Black Friday er et amerikansk udtryk for fredagen efter thanksgiving, som altid er den sidste torsdag i november. Det lyder ildevarslende, men på Kulturhotellet i Røndes midte siger de: ”Ro på, ro på”.

I anledning af Black Friday inviterer KulturHotellet børn og barnlige sjæle til at komme og opleve Cirkus Aroma samt lidt senere bandet Himmerland.

Begge arrangementer er gratis.

Kl. 16-19 er der mulighed for at lege på Cirkus Aromas legeplads og få dig et ballondyr i Hotellets café. Kl. 17 kan du komme en dag i cirkus med din familie. Cirkus Aroma er klar med en forestilling med jonglering, ethjulede cykler, trylleri og meget mere på pladsen foran Hotellet.

Kl. 20.15 går Himmerland på med dansk musik på tværs af genrer, grænser og kulturer.

I forbindelse med arrangementerne vil der være salg af kaffe, kage og øl, vin og vand i Hotellets Café.