Fortsæt til indhold

Skader Vandværk: Kogepåbud ophævet

Syddjurs Kommune anbefaler, at de cirka 60 ejendomme, der var omfattet af kogeanbefalingen, får gennemskyllet deres vandinstallationer grundigt

Samfund

På baggrund af resultaterne for en række drikkevandskontroller fra Skader Vandværk har Syddjurs Kommune i samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed ophævet et tidligere anbefalet kogepåbud på grund af for mange colibakterier i vandet.

Syddjurs Kommune anbefaler dog, at de ejendomme, der var omfattet af kogeanbefalingen, får gennemskyllet deres vandinstallationer grundigt for at mindske en eventuel tilstedeværelse af ”gammelt” forurenet drikkevand i installationerne.

Skader Vandværk forsyner i alt cirka 60 ejendomme med drikkevand. I Danmark fremstilles alt drikkevand fra grundvand.

Byrådet fører tilsyn med vandforsyningsanlægget og drikkevandskvaliteten. I Danmark er det 98 kommuner, der har tilsynsforpligtigelsen.

Ved manglende overholdelse af kvalitetskrav giver byrådet påbud om, at årsagen til manglen udredes og kvaliteten genoprettes. Hvorvidt overskridelsen er sundhedsskadelig drøftes med Styrelsen for Patientsikkerhed. Det afgøres om, der skal foretages restriktioner eller forbud mod brug af vandet.