Fortsæt til indhold

Claus sad og grinte ved middagsbord - en halv time senere lå han på operationsbord

Claus Christiansen har taget sit liv op til genovervejelse efter hasteoperation. Den tidligere AGF-spiller er optimist, uanset hvad pessimisterne siger.

Samfund

Han sidder på en kondicykel i bar overkrop. Han har en maske for ansigtet og med sin højre tommelfinger laver han thumbs-up-tegnet.

Billedet viser en mand, der er på vej tilbage. Til livet.

Det, livet altså, bliver måske ikke helt som før, men det er okay. Claus Christiansen føler sig som en heldig mand.

Det nævnte billede kan ses i et facebookopslag, Claus Christiansen lavede efter, han for nylig fik testet sit hjerte på Aarhus Universitetshospital.

»De testede, hvor meget jeg kunne presse mig selv, og det var sgu helt dejligt at blive forpustet igen. De sagde, at mit hjerte så rigtig sundt ud,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Når du læser denne artikel, er Claus Christiansen, tidligere AGF-spiller med 98 Superliga-kampe i benene, blevet 50 år. Den 29. januar i år fik han en påmindelse om, at livet ikke er en selvfølge.

Påmindelsen kom i form af en voldsom blodprop i hovedkranspulsåren. Den slags kommer sjældent på et belejligt tidspunkt, men når det skulle være, kunne Claus næppe have været mere heldig.

Ambulancen var foran hans hjem i Åbyhøj i løbet af fem minutter.

Et knips

Den 29. januar om aftenen havde Claus og konen besøg af et vennepar. Mens de spiste middag, begyndte Claus at få det mærkeligt. Han havde trykken for brystet og svært ved at trække vejret. Det fortalte han de andre ved bordet.

Claus’ ven, Thomas, reagerede prompte og ringede 112. Omkring en halv time senere lå Claus Christiansen på operationsbordet.

»Det var som et knips. Et minut før sidder vi og griner, og så får jeg det rigtig skidt,« siger han.

Lægerne indsatte en såkaldt stent i hovedkranspulsåren for at holde den åben. Claus overlevede. Ikke alle er så heldige.

»Det kunne have endt rigtig skidt. Lægen sagde, at hvis jeg havde fået blodproppen om natten, var jeg nok ikke vågnet. Det var næppe heller gået godt, hvis jeg havde fået blodproppen, mens jeg kørte på motorvejen,« siger Claus Christiansen.

Mellem 1990 og 1995 spillede Claus Christiansen 119 kampe for AGF. 98 af dem i Superligaen. Han stod siden i spidsen for klubbens Danmarksseriehold. Foto: Privat

Et chok

Han er kommet langt siden den 29. januar. Rigtig langt. Det kan ikke udelukkes, at den fighter-ånd, han viste i sin aktive fodboldkarriere, har spillet ind.

»Jeg tror, jeg næsten kan komme til at yde det samme på sigt. Det kommer an på, hvor mange af pillerne jeg kan smide,« siger han.

Lige nu skal Claus indtage 18 piller hver dag. Nogle af dem skal han tage resten af livet.

Den blodprop, der ramte Claus Christiansen, kom som et chok for hans kone, Anne, og parrets to døtre, 20-årige Camilla og 16-årige Clara.

»Det var en voldsom tur. Det sætter tanker i gang om, hvordan man skal bruge sin tid og sit liv. Vi har selvfølgelig vendt en masse ting i familien. Min kone og mine børn har været kede af det. Det har hele min familie. Vi har taget imod et tilbud om psykologhjælp til pårørende. I takt med, at jeg har fået det bedre, har min familie også fået det bedre,« siger han.

Claus er nu gået i tænkeboks i forhold til, om han også fremadrettet vil arbejde fuldtid, og om han vil fortsætte med fire-fem gange om ugen at tage til Ringkøbing for at træne et fodboldhold.

Claus Christiansen har blandt flere andre klubber været træner for Brabrand IF og Aarhus Fremad. I dag er han cheftræner for herreholdet i Ringkøbing IF. Foto: Henrik Olesen

I blodet

Claus er nok midaldrende, og han var nok også blevet lidt rund (han har siden blodproppen tabt otte kilo). Der var dog ingen faresignaler op til det, der skete omkring klokken 21 den 29. januar i år.

»Det siger lidt om, at det kan ramme alle. Vi skal nyde det, mens vi er her. Min far lærte mig engang, at det godt kan være pessimisten får ret, men optimisten har det sjovere. Det, tror jeg, der er meget sandhed i, og det er noget, jeg har prøvet at levet efter,« siger han.

Ifølge professor i hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Jens Cosedis Nielsen, kan flere forhold være medvirkende til, om man er farezonen for at få en blodprop.

»Der er flere risikofaktorer, og en af de vigtigste er forhøjet kolesteroltal. Det tal hænger sammen med de gener, man har fået fra sine forældre. Hvis man har forhøjet blodtryk, er det også en risikofaktor. Forhøjede kolesterolindhold i blodet og blodtryksforhøjelse fører til åreforkalkning, der udløser en blodprop,« siger han til Lokalavisen Aarhus.

Optakten til en blodprop indebærer typisk trykkende smerter i brystet. Nogle gange kan smerterne stråle ud i venstre arm eller op i kæben, oplyser Jens Cosedis Nielsen.

»De smerter kan være meget kraftige. Et mindretal af patienterne får hjertestop på grund af blodproppen, og så falder de om. Det er den hyppigste årsag til et hjertestop,« siger han.

"Vi skal nyde det, mens vi er her." Foto: Henrik Olesen

Pumpen

Hvis man oplever symptomer på en blodprop i hjertet, gælder det om at ringe 112. Så hurtigt som overhovedet muligt.

»For det første er man i risiko for at få et hjertestop, og derfor skal man et sted hen, hvor man kan få sin hjerterytme overvåget og blive behandlet hurtigt, hvis hjertestop opstår. For det andet dør der for hvert minut mere hjertevæv, når man har en blodprop. Det kan forhindres, hvis man hurtigt får behandlet blodproppen med en ballonudvidelse,« siger Jens Cosedis Nielsen og fortsætter:

»Hvis man opfatter hjertemusklen som pumpe, vil pumpen blive dårligere, når man har mistet større dele af hjertevævet på grund af en blodprop. Så får man det, der hedder et hjertesvigt. Hjertesvigt kan blive til en kronisk tilstand, hvor man får symptomer som træthed og åndenød og fysisk kan mindre. I værste fald kan man dø af hjertesvigt.«

Stress kan godt være medvirkende til en blodprop. Der skal dog mere end stress til, lyder det fra Jens Cosedis Nielsen.

»Når det gælder livsstil, skal man forsøge at undgå overvægt, man skal undgå at ryge, og så er det sundt at motionere. Mange gange ved man ikke, om man har forhøjet blodtryk og/eller forhøjet kolesteroltal. Hvis man ved, at ens forældre eller søskende har haft en af delene, er det en god idé at få tjekket, om man selv har det og så tale med sin egen læge,« siger han.

I Claus Christiansens tilfælde er kilden til blodproppen angiveligt lidt af et mysterie.

»Mit blodtryk er ikke ret højt. Mit kolesteroltal er også lavt. Lægen kunne ikke sige, hvad årsagen er. Han sagde, at det måske kunne være størknet i blod i årerne, der til sidst var blevet til en prop,« siger han.

Claus Christiansen fejrede 50-års fødselsdag søndag den 27. marts. Han arbejder til daglig som valuta- og renterådgiver i Jyske Bank.