Anders fik 600.000 kroner til at genanvende fiskenet: Men snart kan den slags støtte være fortid

I en hal på 600 kvadratmeter i Havndal står fire helt specielle maskiner. Specialdesignede til at kunne lave fiskenet og nylonaffald om til plastgranulat. Granulat som plastikindustrien kan bruge til at støbe nye ting af plastik.

Det er virksomheden Redivivus Polymers, som gerne vil fremme genanvendelse i plastbranchen og ifølge stifter Anders Munk ser man et stort behov.

»Vi løser et problem med de her fiskenet, som dels er svære at få omsat til noget nyt, og samtidig så er danske virksomheder også meget interesserede i at kunne få leveret bæredygtig nylon granulat,« siger han.

Lokalt kan genanvendelseseventyret betyde ekstra arbejdspladser.

»’The sky is the limit’ er der nogle popsmarte idioter, der siger, men i vores budget kan det føre til otte arbejdspladser i Havndal på den lange bane. Men vi ved også godt, hvis vi rammer bullseye, så kan det blive endnu større. Men jeg er også jyde, så jeg kan godt lide at holde benene på jorden,« siger Anders Munk.

En af grundene til Anders Munk nu overhovedet kan kigge udover en hal med fire maskiner, der kan genanvende nylon, skyldes 600.000 kroner i landdistriktsstøttemidler, som virksomheden fik tilsagn om fra den lokale aktionsgruppe i Randers-Favrskov. Penge der har været afgørende i forhold til at få maskiner hjem.

»De penge har været sindssygt vigtige for vores projekt. For de gjorde, at vi havde mere basiskapital til at tage det næste skridt, og havde vi ikke haft en lokal aktionsgruppe, så tror jeg ikke, vi kunne have rejst...eller det havde i hvert fald været rigtig svært at tage det næste skridt,« siger Anders Munk.

Havde I haft jeres maskiner i dag uden LAG-midler?

»Nej, det havde vi ikke. Men man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men så havde vi været nødt til at gå nogle andre veje, og det havde været tungt,« siger Anders Munk.

Mens Redivivus Polymers i Havndal har kunnet glæde sig over at have fået del i støtten, så kan det snart være en saga blot for virksomheder og iværksættere i de randrusianske landdistrikter. For hvis det står til regeringen, så ryger Randers ud LAG-ordningen fra 2023 af.

Randers som vækstmotor

På Christiansborg barsler man nemlig med at indføre et nyt kriterie om, at der ikke kan gives støtte til kommuner, der har en by med 45.000 indbyggere eller mere, og det falder Randers for.

Når regeringen og Socialdemokratiet har indført netop det kriterie, så skyldes det ifølge indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S):

»At der er en generel tendens til, at store byer fungerer som vækstmotorer, der driver en væsentlig del af udviklingen i deres kommuner. Jeg mener derfor ikke, at større bykommuner har samme behov for at etablere lokale aktionsgrupper til at varetage denne udvikling.«

Sådan lød det fra ministeren til det randrusianske folketingsmedlem Michael Aastrup Jensen (V), der vil have svar på, hvorfor Randers ikke længere står til at kunne få del i støttekronerne.

»Skrækkeligt og katastrofalt«

Men det er ikke kun hos Venstre-politikeren på tinget, at forslaget vækker undren. For også hos socialdemokraten Anne Hjortshøj, som er bestyrelsesmedlem i LAG Randers-Favrskov - og derudover står som formand for Landdistriktsudvalget i Randers Kommune, er forundringen stor.

»Det er skrækkeligt og katastrofalt for vores landdistrikter, så alle sejl skal nu sættes ind på, at det ikke sker. Vi kan jo ikke støtte erhverv kommunalt, men det kan vi i LAG-regi,« siger Anne Hjortshøj, der ikke køber ministeren og partifællens argumentation om, at der ikke skulle være behov for landdistriktsstøtte i en kommune som Randers.

»Det er, fordi han ikke ved, hvad han snakker om. Randers er en stor by og et vækstcentrum, ja - men der er altså langt fra Randers til Sødring. Vi har et stort opland, og hvis man samtidig kigger på nogle af de kommuner, han (ministeren) stadig synes skal være med i ordningen, som eksempelvis Lejre Kommune, så har de jo større beskæftigelse, end vi har Randers, så jeg synes ikke det holder,« siger S-politikeren og tilføjer:

»Jeg synes, Randers hører mere til i ordningen end nogle af de sjællandske kommuner, man har med, som eksempelvis Frederikssund, der nu kommer ind i stedet for Randers. Der går jo S-tog til København og husene koster nok også lidt mere der end i Randers Kommune, så jeg giver ikke meget for ministerens prioritering.«

Støttet jobskabelse

Siden 2015 har den lokale aktionsgruppe for Randers og Favrskov (LAG Randers-Favrskov) støttet 35 erhvervsprojektet for mere end 16,3 millioner kroner, heraf har man modtaget 5 millioner i EU-støtte til landdistrikterne i Randers Kommune. Støtte som har ført godt 36 nye jobs med sig. Derfor vækker udsigten til at miste Randers i LAG-samarbejdet også stor ærgrelse hos den lokale foreningsformand.

»Vi er kede af det, for LAG Randers-Favrskov har været et forbilledligt samarbejde mellem to kommuner, hvor vi har kunnet samle nogle ressourcer og gøre nogle ting, som hverken Randers eller Favrskov vil kunne have gjort alene. Og det er jo i dag blevet en integreret del af den landdistriktsindsats, som man har i begge kommuner,« siger Karen Højvang Kjeldsen, formand i LAG Randers-Favrskov.

»Det har hjulpet med jobskabelsen og erhverv ude i landdistrikterne. Det kan kommunerne ikke selv støtte grundet kommunalfuldmagten, men med EU-midler til LAG-ordningen, så kan man. Men det falder jo så nu bort for Randers Kommunes vedkommende.«

For Favrskov Kommune kommer det også til at betyde færre midler til den administration, som foreningen har i dag. I dag har LAG Randers-Favrskov en fuldtidsansat koordinator, og det vil Favrskov Kommune have svært ved at understøtte alene ifølge Karen Højvang Kjeldsen.