Fortsæt til indhold

Bliv SOSU med løn under uddannelsen

Syddjurs Kommune tilbyder løn til alle, som søger ind på grundforløb 2 på Social- og Sundhedsuddannelsen i Aarhus, Grenaa eller Randers, og gælder også unge under 25 år.

Samfund
gs

Der er stor mangel på arbejdskraft inden for sundheds- og ældreområdet og behovet forventes at vokse endnu mere i de kommende år. Syddjurs Kommune søger netop nu elever til social- og sundhedsuddannelserne med håbet om, at de på sigt finder beskæftigelse inden sundheds- ældreområdet i kommunen. Det drejer sig både om social- og sundhedsassistentuddannelsen og social- og sundhedshjælperuddannelsen.

Som en ekstra motivation og som noget helt nyt tilbyder kommunen nu elevløn under hele social- og sundhedsuddannelsen i henholdsvis Aarhus, Randers eller Grenaa.

Formanden for sundheds- og ældreudvalget Christoffer Pedersen udtaler i en pressemeddelelse:

»Vi har et stort behov flere social- og sundhedsassistenter eller social- og sundhedshjælpere inden for hjemmeplejen eller i vores plejeboliger. Løn under uddannelsen kan være en vigtig motivationsfaktor, især for dem der måske vil skifte fra et ufaglært job. Jeg håber, at mange tager imod tilbuddet. Der er næsten garanti for ansættelse og med vores nye selvstyrende teams, kan jeg love en afvekslende og spændende hverdag med stor selvbestemmelse.«

Som en del af uddannelsen vil man være i praktik forskellige steder i Syddjurs Kommune. Her vil der være vejledere, der følger eleven hele vejen.