Fortsæt til indhold

Tricktyve udgav sig for at være hjemmehjælpere, men løb med TV

Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 15. december til onsdag 16. december

Samfund

To mænd ringede 15. december klokken 18 på hoveddøren i en lejlighedsopgang i et bofællesskab på Holmevej i Højbjerg, hvor de udgav sig for at komme fra hjemmeplejen. De sagde, at de skulle uddele medicin til en beboer i ejendommen, oplyser Østjyllands Politi.

Denne beboer åbnede døren og bad mændene om at følge efter sig op på 2. sal til lejligheden. Den ene mand fulgte kortvarrigt efter op ad trappen men vendte hurtigt om - den anden mand gik direkte ind i en fælles opholdsstue, hvor han stjal et fladskærms-TV af mærket LG.

Mændene forlod stedet til fods hen ad gaden, hvorefter de kørte væk en i bil af ukendt mærke. Der er et sparsomt signalement af gerningsmændene, der beskrives som udenlandsk/mellemøstlig af oprindelse

Eventuelle oplysninger kan gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 114.

Døgnet i øvrigt:

Indbrud i sportsforretning Janesvej 8220 BrabrandSket: 15/12/2015 03:00Dør opbrudt. Ukendt kostervalg.

Indbrud i privat beboelse Skåde Højgårdsvej 8270 HøjbjergSket: 13/12/2015 15:00 - 15/12/2015 14:30Vindue opbrudt. Ukendt kostervalg.

Indbrud i privat beboelse Dalvangen 8270 HøjbjergSket: 15/12/2015 07:30 - 17:30Vindue opbrudt. Der var stjålet smykker.

Indbrud i privat beboelse Vesborgvej 8240 RisskovSket: 15/12/2015 11:00 - 18:00Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC, en Apple iPad, et kontant beløb samt smykker.

Indbrud i privat beboelse Engsvinget 8462 HarlevSket: 15/12/2015 07:30 - 18:00Vindue opbrudt. Der var stjålet to bærbare PC’er.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept Vesterbrogade 8000 Aarhus CSket: 15/12/2015 14:53En 28-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som ved narkometertest konstaterede, at manden var påvirket af euforiserende stoffer. Anholdt og indbragt til lægeundersøgelse samt sigtet for kørsel i påvirket tilstand samt for kørsel uden førerret.

Kørsel uden førerret Kalmargade 8200 Aarhus NSket: 15/12/2015 01:28En 22-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som blev sigtet for kørsel uden førerret. Bilen var desuden efterlyst for brugstyveri af køretøj.

faktaboks:

null