Snuppet med varevognen fuld af tyvekoster
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 20. oktober til onsdag 21. oktober
To mænd på 23 og 31 år blev tirsdag aften snuppet næsten med fingrene i kagedåsen. I hvert fald stoppede politiet dem i en hvid varevogn på Fuglsøvej i Risskov tæt på et nybyggerområde, som lige havde fået stjålet masser af byggematerialer.
I varevognen lå de fire store ruller kabler, syv kasser med klinker, en fliseskærer samt diverse værktøjer stjålet fra gerningsstedet.
Det var vidner, som observerede den mistænkelige, hvide varevogn holde tæt på.
En patrulje kom til stedet, og de to mænd erkendte tyveriet.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i træningscenterFrederiksgade 8000 Aarhus CSket: 20/10/2015 00:08Dør opbrudt. Der var stjålet en kasse indeholdende et kontantbeløb.
Indbrud i offentligt kontorLyseng Alle 8270 HøjbjergSket: 20/10/2015 01:15Branddør opbrudt. Der var stjålet ti Wegner Y-stole.
Indbrud i radioforretningSøndergade 8000 Aarhus CSket: 21/10/2015 00:15Rude i dør aflistet. Der var stjålet flere PC’er mrk. Apple.
Indbrud i frisørsalonBytorvet 8541 SkødstrupSket: 19/10/2015 17:00 - 20/10/2015 08:55Rude knust. Der var stjålet diverse hårprodukter.
Indbrud i privat beboelse Rolsøvej 8240 RisskovSket: 20/10/2015 07:50Vindue opbrudt. Der var umiddelbart intet stjålet.
Indbrud i privat beboelse Nedergårds Alle 8200 Aarhus NSket: 20/10/2015 09:45 - 10:10Terrassedør opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse Humlehusvænget 8200 Aarhus NSket: 20/10/2015 07:30 - 12:20Terrasse opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse Gammel Viborgvej 8381 TilstSket: 19/10/2015 22:00 - 20/10/2015 15:00Vindue opbrudt. Det var endnu ikke opgjort hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse Skejbytoften 8200 Aarhus NSket: 20/10/2015 07:45 - 15:45Havedør opbrudt. Det var endnu ikke opgjort, hvad der var stjålet.
Indbrud i privat beboelse Bedervej 8320 MårsletSket: 20/10/2015 18:00 - 22:10Vindue opbrudt. Der var stjålet en bærbar PC mrk. Acer, en Samsung Tablet og en IBook samt et smykkeskrin indeholdende smykker.
Indbrud i privat beboelse Tulshøjvej 8270 HøjbjergSket: 20/10/2015 23:57Stuevindue opbrudt. Der var stjålet to PH lamper, Pendler med hvide skærme, model 3/2.
Indbrud i privat beboelse Kunnerupvangen 8361 HasselagerSket: 20/10/2015 21:30 - 21/10/2015 05:30Vindue opbrudt. Der var umiddelbart intet stjålet.
Kørsel uden førerret Sletvej 8310 TranbjergSket: 20/10/2015 12:15En 29-årig mandlig bilist blev bragt til standsning af en patrulje, som herefter sigtede manden for kørsel uden førerret til det pågældende køretøj.