"Fjern nu værdigenstande fra bilen"
Uddrag af Østjyllands Politis døgnrapport fra mandag 28. juni til tirsdag 29. juni
Midt i sommerferie-hyggen er det måske nemt lige at glemme at tjekke bilen efter, før man forlader den.
Men det er dumt og kan resultere i indbrud i køretøjet.
Der er i det seneste døgn anmeldt 17 tilfælde af tyveri fra bil og to tilfælde af tyveri fra varebil, flere steder i politikredsen.
”Vi opfordrer igen til at fjerne værdigenstande fra bilen i videst mulig omfang,” lyder det fra Vagn Martinussen, politikommissær.
Døgnet i øvrigt:
Indbrud i privat beboelse Skolevangs Alle 8240 RisskovSket: 29/06/2015 02:40Kældervindue opbrudt. Ved åbning af dør til fordelingsgang blev alarm aktiveret. Stjålet lædertaske indeholdende nøgler, kreditkort, div. papire, Ipad og MacBook computer. Husets 48-årige mandlige beboer var hjemme under indbruddet.
Indbrud i privat beboelse Chr.winthers Vej 8230 ÅbyhøjSket: 28/06/2015 11:30 - 29/06/2015 13:00Dør opbrudt. Stjålet en Verner Panton Globen Loftslampe, en Arne Jacobsen, Ægget stol, rød, en Arne Jacobsen, Svanen Stof i sort stof og seks 7’er stole i sort læder.
Indbrud i privat beboelse Sadelmagertoften 8270 HøjbjergSket: 29/06/2015 13:45 - 16:30Rude knust. Endnu ikke overblik over kostervalg.
Indbrud i privat beboelse Storringvej 8462 HarlevSket: 29/06/2015 11:30 - 16:15Dør opbrudt. Stjålet smykker, ure af mrk. Tag Hauer, Bærbar PC’er mrk. Dell.
Gudrunsvej 8220 BrabrandSket: 29/06/2015 19:49En 29-årig mand førte personbil, uagtet at han ikke havde førerret. Da den 29-årige er stoppet flere gange for at have kørt uden førerret beslaglagde politiet bilen.Den 29-årige vil blive sigtet for kørsel uden førerret.