Fortsæt til indhold

Få dit NorthSide-armbånd på til Aarhus Fremads kamp

Samfund

NorthSide er med på sidelinjen til Aarhus Fremads kamp på Riisvangen 30. maj. Det betyder, at hvis man har købt billet til årets NorthSide, kan man få sat dit armbånd til festivalen på under kampen, som i øvrigt er gratis at overvære.

”Vi havde fredag eftermiddag sidste år nogle problemer med køer ved indgangen, og derfor har vi i år valgt at bruge en Fremad-kamp som en mulighed for at få sat nogle armbånd på, inden festivalen begynder. På den måde vil dem, der har lyst til at fejre oprykningen sammen med os samtidig sikre sig muligheden for at kunne gå direkte ind til koncerterne, når de skal til NorthSide om et par uger,” siger talsmand for NorthSide, John Fogde, i en pressemeddelelse.