Person overfaldet i eget hjem
En 21-årig og en 39-årig mand fra Aarhus er sigtet for kvalificeret vold.
De skulle angiveligt have overfaldet en person i personens eget hjem på Martin Vahls Vej i Aarhus C 23. maj.
Der er i forvejen en varetægtsfængslet i sagen.
De to anholdte fremstilles i dag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med anmodning om lukkede døre, oplyser politiet.