Tidligere Mols pige sørger for, at fodboldpigerne stormer frem i NV Djurs

Fodboldfeberen har spredt sig med en utrolig hast på Djursland de sidste fire år. Især indenfor pigefodbolden. Klubsamarbejdet NV Djurs, der samler pigefodbold i klubberne Allingåbro IF, Vivild IF og Ørsted IF er på fire år gået fra fire til 47 piger. Det er en historie, der skriver sig ind i en generel tendens på landsplan, hvor kvindefodbolden er under mere bevågenhed end nogensinde. Først og fremmest er det dog en historie om, at der ikke skal meget til, før der sker noget, når først der kommer en ildsjæl.

For fire år siden ville Susanne Sallings datter nemlig gerne spille fodbold. Pigefodbolden var dog stort set forsvundet fra lokalområdet, hvor Ørsted IF ellers i en årrække havde været en magtfaktor i både dame- og pigefodbold, og de piger der spillede, spillede med drengene. Derfor oprettede Susanne Salling et pigehold, hvor datteren og en håndfuld klassekammerater kunne spille sammen. Siden startede de endnu et hold op, og flere piger kom til, og i dag er nærmer de sig 50 spillere i klubben.

Susanne Salling har en fortid hos IF Mols. Der var her, at hun fik foreningskulturen ind under huden. Hun har ældre søstre og familie som fortsat yder en stor indsats for idrætslivet på Mols.

»Det smitter jo lidt, når der er nogle piger fra en klasse, der starter, så trækker de de andre med. Siden har vi også fået to mødre med som holdledere og en far, der også hjælper med at træne, og så er der en, der tidligere trænede i Romalt, som skrev og tilbød om han ikke skulle komme og hjælpe med at træne. Så nu er vi seks i trænerteamet til de her piger,« fortæller Susanne Salling, der er træner i NV Djurs.

Stor opbakning

Det er især efter klubsammenlægningen, at det har taget fart, og ifølge Susanne Salling har lokaleområdet været en afgørende faktor.

»Et initiativ som det her kræver, at der er nogen, der vil stå for det, og så kræver det at klubberne er med i det, og der har Ørsted og Allingåbro været rigtig gode til at bakke op i forhold til det vi gerne ville, så vi har kunne gøre mange ting gennem klubberne, og de har været gode til at bakke op og hjælpe med det som vi lige har været i tvivl om.«

Samtidig er forældrene enormt engagerede i holdene. Det i en sådan grad, at det kommer bag på Susanne Salling, der ellers har meget erfaring med trænergerning både som fodbold- og håndboldtræner gennem en årrække.

»Jeg har aldrig trænet et hold, hvor der har været så god forældreopkbakning, som der er her. De piger vi har.. Normalvis vil der altid være nogle forældre, man ikke sådan lige ved hvem er, og ikke kender, men jeg tror faktisk jeg kender dem allesammen. Det betyder jo også rigtig meget, også at de synes, det er hyggeligt at være der, og komme og snakke med de andre. Så på den måde er det jo også et spørgsmål om at få lavet et fællesskab forældrene imellem.«

En del af noget større

Succesen kan ses i lyset af en større tendens på landsplan, hvor kvindefodbolden er mere populær end måske nogensinde. Det er noget Susanne Salling også kan mærke i hendes klub.

»Vi får flere lokale kampe end tidligere. Sidste år var vores U12 piger i Horsens og spille en kamp, og det er forholdsvist langt at køre for sådan en kamp, men jeg synes de puljer vi er kommet i her i foråret, der kommer flere og flere hold.«

Samtidig afføder klubbens stigende medlemstal og erfaringer fra tidligere sæsoner også stærkere bånd til andre nærliggende klubber.

»Efterhånden kender man også trænerne rundt omkring i de nærliggende klubber også i forhold til træningskampe, så man kan få arrangeret noget på tværs. Der har vi også fået lavet en Facebook-gruppe for pigefodboldtrænerne i Djursland og Randers området, sådan så vi nemt kan få arrangeret noget indbyrdes, hvis det er.«

Nye tiltag

Udviklingen er også noget der smitter af på træningsbanen. Det giver en ekstra værdi til alle de timer, det kræver, at starte og drive et fodboldhold.

»Jeg synes jo det er mega fedt. Jeg synes, det er sjovt hver gang, vi er på banerne. Også nu hvor vi har startet fællestræning op om onsdag, hvor alle pigerne træner sammen, og det er simpelthen sjovt. Det er fantastisk, at de sådan kan hjælpe hinanden på kryds og tværs. Det bliver man da stolt over at være med til at lave tænker jeg.«

NV Djurs er stadig i rivende udvikling, og de seneste års succesoplevelser bekræfter da også Susanne Salling i, at folk er mere end villige til at bakke op om lokale tiltag. Det eneste det kræver, er at mulighederne er der.

»Nogle gange skal det bare lige startes op. Det er også derfor nu med de små.. Det er lettere at få hjælpere, hvis holdet er i gang, end hvis det er nogle, der skal starte det op selv. Så nogle gange hjælper det bare at puste lidt til det.«

Søger flere trænere

NV Djurs er blevet mødt med en enorm opbakning fra de lokale fodboldklubber. Det betyder, at de stortset ikke mangler noget, når det kommer til materialer og lokaler.

»Vi har også mulighed for at træne og spille kampe både i Allingåbro og Ørsted, og det gør vi også. Klubberne er også gode til at stille dommere til rådighed og så videre. Vi mangler lidt på banekvaliteten i Norddjurs Kommune, men det håber jeg de arbejder på,« siger Susanne Salling, og griner.

Derfor er den største udfordring lige nu, at klubben har fået så mange spillere.

»Det er jo et luksusproblem kan man sige. Der hvor vores udfordringer er i dag, det er at få koordineret, når man har så mange spillere, at de alle sammen får den tid de skal have.«

Her bruger klubben DBU’s app Kampklar, som er en platform, der minder meget om Aula som forældrerne kender fra folkeskolen. Samtidig skaber det stigende antal spillere også et øget behov for ekstra hænder, når det kommer til det praktiske.

»Vi kunne godt bruge nogle flere voksne til at hjælpe. Fordi det er jo lidt det der med tiden. Vi har fire hold, hvor vi næsten er med allesammen, når de skal spille og sådan, så det kunne være rart med lidt flere hænder til at hjælpe, og så kunne det også være dejligt at starte nye hold op. Hvis der kommer en pige på 5 år, der gerne vil spille fodbold, så skal vi også kunne have et hold til hende, sådan så man kan følge dem i årgangene.«

Historien om NV Djurs er et vidnesbyrd om, at når der kommer en ildsjæl, skal der ikke meget til for at der sker noget. I dette tilfælde betyder det, at pigefodbolden i området omkring den gamle Rougsø Kommune står bedre end den har gjort i mange år. Hvis der er nogle piger i området, der går og overvejer at begynde til fodbold, har Susanne Salling kun et enkelt råd:

»Så skal de bare komme. Der er ikke så meget der. Der vil næsten altid være nogle de kender, vil jeg tro. Fordi det er jo nogle små skoler, vi har i området, og der vil nok altid være nogle piger fra samme klasse eller klassen over eller under. Hvis de ikke kender nogen, så lærer man hurtigt folk at kende. De er gode til at tage imod pigerne.«