Fortsæt til indhold

Vinterbadning for børn

Så blev der åbnet for vinterbadning for børn i Skanderborg.

Samfund
ear

40 seje børn og deres forældre deltog i lørdags, da Vinterbybadet åbnede dørene for vinterbadning for børn.

Og selv om vandet kun var 5 grader, så skulle man næsten tro, at det var en sommerdag. Der blev badet på livet løs, ligesom platformen til udspring på øverste dæk også blev taget i brug, lyder det fra arrangørerne.

I saunaen blev der hygget med sauna gus, og børnene skulle gætte, hvilke dufte som kom på ovnen. Der var passionsblomst, ananas, appelsin, lakrids og mange flere dufte.

I Bybadets multirum, blev der bagt cirka 150 pandekager, serveret saft, kaffe og kage. Forældre og børn hyggede sig i solen og på Bybadet. Og der er helt sikkert mange børn, som har flyttet grænser, både med hensyn til at bade i det kolde vand, men også at opholde sig i den varme sauna.

Vinterbybadet er en nystartet vinterbadeklub, som har lånt saunaen, på lige fod med en håndbold klub låner en sportshal. I indeværende sæson er der 300 medlemmer.

Der er cirka en måned tilbage af foreningens sæson. Til august åbnes for, at man kan melde sig ind i foreningen Vinterbybadet.