Fortsæt til indhold

Ældre Sagen tænder op under fællesskabet

Ældre Sagen Midtdjurs er blevet den heldige vinder af en grill-startpakke som skal bruges til at skabe mellemmenneskelige relationer

Samfund

MIDTDJURS Under overskriften ”Grill er en god ramme for hyggeligt samvær” tilbød Ældre Sagen at lokalafdelingerne kunne ansøge om en ”grill-startpakke bestående af en gasgrill og en trailer til transport og opbevaring af udstyret.

”Ældre Sagen Midtdjurs var så heldig at ”vinde i lodtrækningen” og er nu blevet den heldige ejer af et, syntes vi selv, meget flot og funktionsrigtigt udstyr,” siger Bruno Henriksen, Mesballe, fra Ældre Sagen Midtdjurs.

Tilbuddet er givet i lyset af Ældre Sagen landsdækkende kamp mod ensomhed, hvor undersøgelserne viser at omkring 50.000 ældre over 65 år faktisk føler sig ensomme i hverdagen.

Lokal støtte

Den økonomiske ramme for købet var ikke ubegrænset, så udstyret er anskaffet med velvilje fra de lokale leverandører.

Lokalafdelingens formand Ove Buus Pedersen siger: ”Vi er i Midtdjurs lokalafdeling meget stolte over at have fået en så fin donation fra landsorganisationen, og er selvfølgelig klar over at udstyret skal bruges i den socialhumanitære ånd, som det er blevet tildelt.”

Krolf og qigong

Først og fremmest skal grilludstyret dog benyttes til Midtdjurs lokalafdelingens egne arrangementer, såsom sommerfester og større sammenkomster i forbindelse med krolf og qigong.

Det nye udstyr blev vist frem og taget i brug ved et arrangement ved lokalafdelingens krolfbane tirsdag den 11. sep. Trods det lidt våde vejr var over 50 medlemmer mødt frem til spisningen.

Vi er i Midtdjurs lokalafdeling meget stolte over at have fået en så fin donation fra landsorganisationen, og er selvfølgelig klar over at udstyret skal bruges i den socialhumanitære ånd, som det er blevet tilde

Ove Buus Pedersen, Lokalformand