Rågerne regerer - og reguleres

Skal Grenaa til at skifte navn til Rågeleje?

De skriger og sviner, forstyrrer søvnen. Irriterer.

Der er tale om rågen, den forhadte sorte fugl med den bare plet ved næbroden, som har valgt en tilværelse som bybo efter at være flyttet fra landet. For tidligere fandtes rågen primært i småskove på landet - ofte i meget store kolonier med op mod 1000 reder. Der er de sidste årtier sket et skift, idet rågen er blevet en udpræget byfugl. Her er den til gene fordi den støjer meget i yngleperioden.

Og den er i fuld gang nu. Det kan man både se og høre i langs Randersvej og i Anlægget i Grenaa - og somme tider ved solnedgang over hele byen, hvor der kan være sort sol på himlen og råger på farten. Selv kirkens tårn midt på Torvet har været indtaget til en lille flyvepause.

Egentlig er rågen fredet. Den må ikke skydes. Undtagen, når bestanden reguleres som følge af blandt andet plagsomme kolonier, der vokser sig øredøvende store. I de tilfælde kan kommunen sende jægere ud på bestemte tider af året for at skyde.

Lokale jægere melder sig

I Grenaa er det den lokale jagtforening, Grenaa Jagtforening, der efter aftale med Norddjurs Kommune står for reguleringen i Anlægget.

For Erik Bjørnlund fra jagtforeningen er arbejdet begyndt med, at rederne skal tælles - og det sker på samme tidspunkt hvert år.

1. maj begynder reguleringen af rågeunger i Anlægget i Grenaa. Det er Grenaa Jagtforening, der efter anmodning fra Norddjurs Kommune forestår arbejdet med at skyde rågeunger, der har forladt reden og sidder på en gren. Kun salonriffel eller luftgevær må bruges og reguleringen løber frem til 15. juni.

Kun unger må skydes

Målet er ungerne, hvorimod forældrefuglene ikke må skydes. En skudt forældrefugl kan føre til en langsom og pinefuld sultedød for ungen, så derfor må kun ungerne skydes. Og det skal ske i den periode, hvor de har forladt reden, men endnu ikke er begyndt at flyve. De sidder på en gren et stykke fra reden og kan skelnes fra de voksne fugle på størrelsen og farven på næbbet. Desuden flyver de voksne fugle som regel deres vej, når jægeren i gul refleksvest nærmer sig.

»Indtil for fire år siden er det lykkedes at holde rågebestanden nede på et acceptabelt niveau. Men på trods af en ihærdig indsats i reguleringsarbejdet er bestanden steget de seneste år. Sidste år nedlagte vi over 2300 rågeunger, det største antal nogensinde, hvor Grenaa Jagtforening har stået for reguleringen. Til trods for denne indsats kan man alligevel forvente, at bestanden er steget fra de 858 reder sidste år,« siger Erik Bjørnlund.

Og det er den viser optællingen nu - kolonien er øget fra 858 reder sidste år til 948 reder i år. Det er specielt området ved Lergraven mellem Friskolen og kolonihaverne, der har måttet holde for i år med mere end et hundrede nye reder.

Flyttet til byen

Årsagen hertil er ikke helt klar, men tidligere kolonier ved både Enslevgården, Østre Skole og Frejasvej er forladte, og den tidligere meget store koloni ved Hessel med op til 500 reder er stort set væk.

»Så noget tyder på, at en stor del af rågerne fra andre dele af byen er flyttet til Anlægget. Hertil kommer, at rågerne har nydt godt af den milde vinter, hvor der har været føde nok,« siger Erik Bjørnlund.

Mere end halvtreds jægere har i år meldt sig til reguleringskorpset, som her fra 1. maj på skift kan ses gå rundt i Anlægget iført gule sikkerhedsveste med salonriflen over skulderen på udkig efter de rågeunger, der hopper ud af reden. Det er nemlig kun ungerne, der må nedlægges. De voksne fugle er fredet.

En herlig spise

Rågeunger er en herlig spise, og alle nedlagte fugle bliver tilberedt til lækre middagsretter i jægerhjemmene, hvad enten de steges på grillen eller serveres som rågebryster i flødesovs.

»Hvis nogen kunne tænke sig at prøve kræfter hjemme i køkkenet med stegte rågeunger, opfordres de til at møde op i Anlægget, når der reguleres og spørge, om en af jægerne kan undvære en ”håndfuld” unger. Der reguleres fra klokken 19 alle ugens dage,« siger Erik Bjørnlund.

Det er en misforståelse at rågen tager æg og yngel af småfugle, faktisk er rågen en nyttefugl der primært lever af larver og regnorm, herunder stankelbenslarver i haver og parker. Ungerne fodres med animalsk protein fra regnorm og larver indtil de flyver fra reden i maj-juni.

Man har forsøgt et komme rågeplagen til livs på andre måder. For eksempel ved at spule rederne ned inden der yngles.

»Men der er kun en sikker måde at gøre det på, hvis det skal være effektivt, og det er ved at fælde alle træerne. Og det ønsker vi nok heller ikke i Anlægget,« siger Erik Bjørnlund.

Fredningen af rågen blev besluttet i 1979, da rågen blev omfattet af EUs fuglebeskyttelsesdirektiv. Danmark har siden forsøgt at få åbnet op for, om man ikke kunne kigge direktivet efter i sømmene, men det var der ikke flertal for i EU.