Første skoledag for 25 ukrainske børn i Ryomgård

Der blev taget godt imod de 25 elever, som tirsdag 29. marts havde deres første skoledag i Syddjurs, mindre end en måned efter, de ankom til Danmark. Med flag og alle mand fremme ved flagstangen gjorde Marienhoffskolen i Ryomgård sit bedste for at få de ukrainske børn til at føle sig velkommen.

»De var her til en informationsdag mandag med deres mødre, og der kunne jeg se på børnene, at de glædede sig til at starte i skole. Og det har også været en virkelig fin dag i dag,« fortæller skoleleder Ann Taul Andersen.

Som med alt andet omkring de ukrainske flygtninge, så har der heller ikke været meget tid til at forberede deres skolestart. Faktisk fik skoleleder Ann Taul Andersen at vide mandag, at 16 børn ville møde op, men tirsdag morgen stod der 25 spændte skolebørn med deres mødre i hånden.

»De er fra 6-14 år, og så er der en storebror med på 16 år, der hjælper sin bror. Dagen gik rigtig godt, og de var hurtige til at falde til. Mødrene var med i en times tid«.

Ukendt antal

Først torsdag i sidste uge fik Ann Taul Andersen besked om, at hun skulle modtage et antal elever allerede i dag.

»Jeg fik en liste med 16 elever torsdag i sidste uge, så det er dem, vi har forberedt os på at modtage. Men det går også med 25. Vi er helt klar over, at det tal kan falde og stige, efterhånden som der kommer flere eller nogle flytter, men den uvished kan vi sagtens arbejde med,« siger hun og tilføjer:

»Vi er ved at undersøge det, hvor de sidste ni lige kom fra. De skal jo trods alt have søgt opholdstilladelse for at kunne være med. Det er lidt pudsigt,« siger hun med et smil. Omstillingsparathed er Marienhoffskolens mellemnavn i disse dage.

Skolechef Per Viggo Larsen i Syddjurs Kommune kunne mandag heller ikke give et præcist antal på, hvor mange af de flygtede børn, der starter i skole i Syddjurs i denne uge. Nogle er indkvarteret privat, nogle har ikke søgt opholdstilladelsen endnu, som er nødvendig for at kunne komme i skole, og nogle vil måske gerne vente, fordi de har planer om at bosætte sig et andet sted hen i Danmark. Desuden er nogle af de 42 børn i Ringparken også under eller over skolealderen.

Klasseven

Selv om Marienhoffskolen kun har haft en uge til at forberede modtagelsen, så er skolelederen fortrøstningsfuld.

Fredag ansatte hun således en tolk, som i løbet af weekenden har oversat velkomstbreve og som skal være med i hele forløbet. Herudover har skolelederen sammensat et team på fem modtage-lærere, der skal sørge for en god skolestart.

»Vi har et hold af undervisere i dansk som andetsprog og fagvejledere, som er virkelig dygtige. Vi er vant til at modtage elever, som ikke snakker dansk, så vi har en del erfaring på området.«

De første 14 dage vil eleverne få et særligt introforløb, hvor de skal lære dansk, og skolen kan lære de nye børn lidt bedre at kende. Heldigvis er det skolens erfaring, at børn typisk meget hurtigt tilegner sig et nyt sprog, sammenlignet med voksne.

Efter introforløbet vil de ukrainske børn blive udsluset i de klasser, som passer til dem.

»Vi vurderer, at der skal placeres to-tre stykker i hver klasse op til og med 7. klasse. Det er lidt svært at sige, for i Ukraine har de 12 klassetrin, så hvis et barn går i 2. klasse derhjemme, så skal han eller hun måske kun i 1. klasse her. Det skal vi lige finde ud af. Der får de så en kammerat, eller det vi kalder en klasseven, som skal hjælpe med alt det praktiske. Det skal nok gå.«

Det skal nok gå

Marienhoffskolen har også forberedt de nuværende elever på, at de nye børn, der starter, måske kræver lidt hensyn.

»For en uge siden havde vi alle elever samlet, og der holdt jeg en tale om, at nogle af de nye elever måske har oplevet nogle grimme ting, og hvordan man kan tage hensyn til det ved for eksempel ikke at råbe højt eller forskrække dem.«

Der er bestilt materialer hjem, og 20 iPads er gjort klar. Både nyanskaffelserne, ansættelsen af tolken og de personalemæssige ressourcer, det kræver for lærerne at yde en ekstra indsats, trækkes op af Marienhoffskolens egen lomme.

»Jamen, det kan ikke undgå at gå ud over nogle af de tilbud, vi har lige nu. For eksempel har vi et sproghold, hvor der plejer at være én lærer til tre elever. Nu skal den ene lærer have seks elever, men jeg kan selvfølgelig stå inde for alt, hvad vi som skole tilbyder. Vi kender godt prioriteterne. Det er ikke hverken vores danske eller ukrainske elever, der skal give den en ekstra skalle. Det er os voksne, og det gør vi gerne. Det skal nok gå,« siger Ann Taul Andersen.

Finder en løsning

Formuleringen ’Det skal nok gå’ bliver brugt mange gange af skolelederen. For selvom skolen er vant til at navigere i ukendt land og før har taget imod nye elever fra den ene dag til den anden, så er det da noget af en opgave, de står med nu, indrømmer hun. Og ikke uden omkostninger.

»Ja, jeg føler, vi lægger noget ud på vegne af det danske samfund. Vi investerer både penge, blod, sved og tårer - mest fordi vi selvfølgelig gerne vil bidrage til at løfte den her opgave, men der er heller ikke så mange alternativer lige nu. Vi skal mande os op.«

Og det gør Ann Taul Andersen og hendes personale som sagt gerne, men kun i en begrænset periode.

»Der er selvfølgelig det økonomiske, iPads, løn til tolken og så videre, og så er der mit personale, der skal stramme sig an i et stykke tid. Hvis der kommer flere og flere flygtninge, og vi om to måneder kører, lad os sige, det fjerde introhold, så er det klart, at jeg bliver nødt til at råbe min chef op (red.skolechefen) og bede om flere ressourcer.«

Ann Taul Andersen er dog indtil nu fint tilfreds med samarbejdet med kommunen og trives også med, at hun selv skal finde løsningerne.

»Nogle gange bliver de bedre, når vi selv kan lave dem. Det går i hvert fald hurtigere.«

Send flere penge

For kun 14 dage siden vurderede regeringen, at Danmark ville skulle modtage 20.000 flygtninge. Det tal er nu opjusteret til 100.000 og den generelle opfattelse er, at det tal også kan stige.

Løsningerne skabes dag for dag rundt omkring i hele landets kommuner. Alle steder er der skoler som Marienhoffskolen, der gør en ekstraordinær indsats for at rumme den nye virkelighed, fordi der er bred enighed om, at det er godt for de flygtede børn af få gang i en hverdag hurtigst muligt og lære sproget.

Regeringen har love at sende penge ud i kommunerne, men først til juni skal der forhandles med aftalepartierne om beløbets størrelse.

Det er dog alt for sent, lyder det i en fælles pressemeddelelse fra Danmarks Lærerforening, Skolelederne og forældreforeningen Skole og Forældre.

Lige nu handler det dog i første omgang om at sikre, at børnene fra Ukraine får en god start, så Syddjurs Kommune lægger selv pengene ud her i første omgang, fortæller børn- og læringschef Per Viggo Larsen.

»De økonomiske konsekvenser kendes ikke endnu, men vi forsøger at tilbyde skolegang på lige vilkår for både danske elever og de ukrainske flygtningebørn, der har søgt om opholdstilladelse. Det gælder også hjælpen til evt. traumatiserede elever,« udtaler han.

Formand for Familie-, børne-, og læringsudvalget i Syddjurs, Kirstine Bille (SF), udtaler:

»Jeg er ret sikker på, at der vil følge midler med fra staten i forhold til omfanget af ukrainske flygtninge. Det må vi håbe. Og i alt fald vil vi være opmærksomme i Syddjurs Kommune på, om det giver ekstra udfordringer for skoletilbuddene i kommunen.«