Kolindsunds Venner gennem 150 år
Det er 150 år siden, at Kolindsund blev udvandet. Kolindsunds Venner afholder flere arrangementer i april.
Kolindsunds Venner har flere tilbud i april til dem, der går op i eller vil vide mere om Kolindsund, der for 150 år siden blev afvandet.
Gåtur langs Nordkanalen
Mandag 11. april klokken 16 til cirka 18: Gåtur med Kolindsunds Venner langs Nordkanalen.
Start og slut ved Fannerup Pumpestation kl. 16 (Parkering langs Lyngbyvej ved info-skiltet ved Nordkanalen).
Undervejs vil Kolindsunds Venners info-gruppe fortælle om Kolindsund, muligheder for gendannelse af Kolindsund og klimasikring af Grenaa. Ingen tilmelding.
Generalforsamling
Tirsdag 26. april kl. 19 Lille Momme, Pavillonen, Grenaa: 22. generalforsamling og møde i Kolindsunds Venner under overskriften ”Hellere vand i Kolindsund end vand i kælderen”. Se www.kolindsund.dk for dagsorden.
Der er gåtur inden.
Fællesspisning
Torsdag 28. april kl. 18: Fællesspisning i Kulturhuset i Nimtofte, Stationsvej 9
Formand for Kolindsunds Venner Lars Sloth fortæller på et tidspunkt om Kolindsund og fremtidsplaner.
Tilmelding senest tre dage før til Anette Okkerholm (tlf. 51288138).
Udstilling og jubilæum
I maj åbner Østjyllands Museum i Grenaa en stor udstilling om Kolindsund gennem 150 år. Der vil i den forbindelse blive afholdt forskellige arrangementer og udflugter, hvor Kolindsunds Venner også deltager.
Derudover arbejder Kolindsunds Venner lige nu på en stor 16 siders ”jubilæumsavis”.