Torben huser tre ukrainere: Lokalmiljøets støtte har været overvældende

Egentlig skulle Torben Nielsen bare aflevere børnetøj sammen med sin datter til en privat indsamling i Beder den søndag, efter krigen var brudt ud i Ukraine om torsdagen. Men han og datteren faldt i snak med kvinden, der stod for indsamlingen, og han tilbød at have tre ukrainske flygtninge boende, hvis det blev aktuelt.

Og det blev det. 10 dage senere gik det pludselig stærkt. Han fik besked om onsdagen på, at huset i Holme ville blive tre beboere rigere dagen efter. To kvinder og en dreng på syv år var på flugt fra deres hjemby Vinnitsja, der ligger sydvest for Kyiv. En by på størrelse med Aarhus og som er hovedkvarter for det ukrainske luftvåben.

På 24 timer skulle Torben Nielsen møblere to tomme værelser.

»Jeg satte mig straks til computeren for at skabe mig et overblik over alt det, vi skulle bruge. Min datter lavede et opslag på Facebook, og så gik det bare stærkt.«

Torben Nielsen remser op, hvordan det væltede ind med tøj, møbler, køkkengrej, dyner, puder, sengetøj, legetøj og køleskabet blev fyldt op.

»Der trådte lokalmiljøet bare til. Nære venner fra den lokale frikirke fik møbleret og gjort det hele klart til ukrainernes ankomst. Det var overvældende at opleve, hvordan folk - både venner, men også folk slet vi ikke kendte - hjalp til.«

Torben Nielsen fortæller, at han sammen med sin datter og svigersøn troppede op i de lokale dagligvarebutikker for at spørge om donationer.

»Både den lokale Føtex og Rema 1000 i Solbjerg har støttet os. Også den lokale frikirke samlede ind, og der kom en herboende ukrainsk kvinde med mad til flygtningene den dag, de ankom. Hun kom også dagen efter og serverede ukrainsk mad.«

En ting var han særligt glad at kunne byde velkommen med, den dag ukrainerne første gang stod i deres nye, midlertidige hjem.

»Det lykkedes os at få Captain America-sengesæt til drengens seng. Det bragte et smil frem,« fortæller Torben Nielsen.

Hvis man har midlerne

Drengen er nu startet i en modtageklasse på Frydenlundskolen, men inden da åbnede den lokale privatskole, Interskolen, dørene for ham og to andre ukrainske børn. De fik lov at komme i SFO’en om eftermiddagen.

»Det var fantastisk at opleve, hvordan skolen men også de andre elever tog imod med åbne arme, jeg var lige ved at sige overfaldt, men på den gode måde. Der fik jeg en klump i halsen,« siger Torben Nielsen, der også selv har haft stor glæde af at hjælpe.

»Hvis man har midlerne og overskuddet, så skal man hjælpe. Det giver jo også mig noget. Jeg er da glad, når vi kan sidde her om morgenen og drikke kaffe sammen, som vi har gjort til en fast rutine. Det giver en struktur i deres hverdag.«

Torben Nielsen laver også frivilligt arbejde og er fadder til et SOS-barn, men det er første gang, han har flygtninge boende.

»Det ramte mig bare i maven,« siger Torben Nielsen om den sene lørdag aften, hvor han på tysk tv så billeder af grænseovergangen mellem Ukraine og Rumænien.

»Der var den her kvinde, der gik med sin, måske to-årige, søn grædende på armen, gennem regnen og mørket. Det gjorde altså ondt i maven,« husker han.

Nu er værelserne i Holme reserveret til Sacha, Alina og dennes syv-årige dreng, så længe de har behov for det.