Overbygning i Vest: Børneby Nord er klar til udskolingen, hvis politikerne giver grønt lys

Under valgkampen i november gik snakken om en overbygning i Børneby Nord. Særligt De Radikale og Liberal Alliance var store fortalere for forslaget. Siden da har spørgsmålet hængt i luften, men kommer der konkrete afgørelser fra politisk hold er skolerne klar.

»Der er jo altid nuancer, men generelt set synes vi det er nogle spændende tanker, der også godt kunne give rigtig god mening, når vi ser på blandt andet det samarbejde der er mellem de tre hovedbyer der indgår i Børneby Nord og området i øvrigt,« siger Jan Salling, der er næstformand for Børneby Nords skolebestyrelse.

Han understreger, at det på ingen måde er en kritik af Auning Skole, som Børneby Nord ifølge ham har et rigtig godt samarbejde med. Han ser dog gode muligheder for endnu en overbygning med stigende pladsproblemer i Auning, og med et fornuftigt elevtal i skolerne under Børneby Nord.

»Vi er jo også konkurrenceudsatte. Det er jo, det vi ser. Derfor er det jo også med at skabe et tilbud som er nært og vedkommende. Der er jo stærke privatskoler, der også forsøger at kæmpe om eleverne. Der er Randers Real og realen i Ryomgaard og så videre som gør det rigtig godt.«

Et alternativ er godt

Trivsel er afgørende for børn og unge, og når elever mistrives, søger de ofte mod en ny skole. Derfor kan to overbygnigner i vest også være med til at sørge for, at flere elever bliver i lokalområdet.

»Vi tror da på at det vil styrke lokalområdet. Det er jo noget af det, vi i dag ser, at så bliver løsningen at søge ud af kommunen. Nu bor jeg selv i Allingåbro, og jeg kører jo forbi ganske mange skoler inden jeg er på arbejde i Randers blandt andet Assentoft, Romalt og Kristrup. Så det er jo helt tydeligt, at det er den vej man søger, hvis der er noget. Så to folkeskoletilbud i vest synes jeg jo ville være super stærkt.«

Ifølge Børneby Nords distriktsleder, René Vestergaard Aakjær, så er skolerne klar til en udskolingen, hvis det er det politikerne ønsker. Som det ser ud nu, er der dog ifølge ham ingen af skolerne, der er ideelle som lokalerne er nu. Derfor ville en ny udskolingen kræve en række forbedringer.

»Det ville kræve flere klasselokaler. Så er der naturligvis også nogle lokaler, som man kun bruger i udskolingen f.eks. fysiklokale. I bedste fald skal de natur og teknologi lokaler man har i dag opgraderes. Både i Allingåbro og Ørsted er der tidligere fysiklokaler, som man nedgraderede, da de kun skulle bruges til natur og teknologi i sin tid. De skal selvfølgelig opgraderes igen.«

Basis for udskoling

Disktrikslederen fortæller at Børneby Nord som det ser ud nu ville kunne lave en udskoling med omkring 150 elever. Cirka 50-60 elever per årgang.

»Så hvis det er den størrelse udskoling man gerne vil have, så er der selvfølgelig basis for det. Hvis man siger, at den udskoling vi tilbyder i Norddjurs Kommune, hvor vi er 4-5 sporet, som det er i Auning, for så har vi muligheder for at give de her særlige tilbud, så er det den måde man skal gøre det på.«

Hos Liberal Alliance gik de netop til valg på, at der enten skal en overbygning tilbage til Allingåbro eller skabes et 10. klasses tilbud i vest.

»Vi er jo ikke kommet så langt endnu, at der er en afklaring på det, men det er da helt sikkert noget, som vi i liberal alliance vil arbejde for,« fortæller Stinne Thorsen Kvorning (LA), medlem af kommunalbestyrelsen og Børne- og ungdomsudvalget i Norddjurs Kommune.

Langt endnu

Udover et flertal i kommunalbestyrelsen er der ifølge Stinne Thorsen Kvorning flere ting, der skal på plads.

»Vi skal jo have kigget på helt lavpraktisk om det lokale- og personalemæssigt kan lade sig gøre. Vi skal have undersøgt om der er børn nok til, at det kan være rentabelt. Det tror jeg umiddelbart, der er. Det var der sidst. Det var der sidst der blev lavet sådan en undersøgelse, men der kan være nogle ting der har ændret sig. Det skal vi selvfølgelig have undersøgt inden vi kaster os ud i at etablere noget. Det skal ikke være en hurtig løsning, men noget som kan bestå i mange år.

Det er dog især 10. klassestilbuddet som Stinne Thorsen Kvorning har øje på. Her er det især transporttiden til Grenaa, der ifølge hende er alt for lang, og for børnene til at vælge den mulighed fra.

»Derudover synes jeg jo også at vi har mangel på arbejdskraft indenfor stort set alle håndværksfagene. Der tænker jeg, at et praksisnært 10. klassestilbud vil kunne gavne, hvor man havde forbindelse til det erhvervsliv, der er i den her ende af kommunen, så man fik kendskab og kontakten, så man forhåbentlig kunne få en fod indenfor og få en læreplads.«

Kvalitet over kvanitet

Hos Socialdemokratiet er holdningen dog en anden. Tom Bytoft (A) mener at den nuværende overbygning i Auning er god, og giver eleverne rigtig mange valgmuligheder og et meget højt fagligt niveau.

»Jeg synes jo vi har skaffet nogle gode overbygninger. Da vi havde overbygninger på stort set alle skoler, havde vi meget få valgmuligheder - altså meget få valgfag og nogle meget snævre ungdomsmiljøer. Det var jo det vi forsøgte at skabe, da vi lavede en overbygning i Grenaa og en i Auning. Det synes jeg stadigvæk er det rigtige.«

Dermed ville et mindre tilbud under Børneby Nord som det ser ud nu gå udover kvaliteten af en ny overbygning. Der er dog et scenarie, der kan ændre på denne opfattelse: pladsen.

»Der er stor tilflytning, og man kunne jo overveje, at det tidspunkt Auning skole bliver for stor, så skulle man overveje nogle byggeplaner og så lave en ren overbygningsskole i den nordvestlige ende af kommunen. For jeg synes det er vigtigt at bevare det ungdomsmiljø, og jeg synes, det er vigtigt at beholde den meget høje faglige kvalitet, der er med mange valgfag og nogle lærere som er eksperter i at undervise den her aldersgruppe.«