»Kommunerne er nødt til at handle på det«

På en lang række punkter er det i Favrskov gået ned ad bakke med sundheden – i særdelshed den mentale sundhed. Det viser sundhedsanalysen ’Hvordan har du det?’, som 1.590 borgere i Favrskov deltog i sidste år.

Der er således sket signifikante forværringer på parametrene:

Ugentlig idræt, usundt kostmønster, svær overvægt, dårligt selvvurderet helbred, god trivsel og livskvalitet, angst og anspændthed, samt sidst men ikke mindst symptomer på depression. På sidstnævnte område er sket en stigning på fire procentpoint fra 2017-2021, hvilket er den største stigning i hele regionen på dette punkt.

Desuden er der sket forværringer - dog ikke signifikante - på områderne ensomhed, dårlig søvn og stress.

Præstationskultur

Det er altså især den mentale sundhed, som har taget et dyk – og det står værst til blandt de unge.

Selvom der er for få data, til at man på kommune-niveau kan se resultaterne fordelt på alders-grupper, tegner der sig et meget generelt billede af, at det er de 16-24-årige, som har mest ondt i livet. Det forklarer seniorforsker Finn Breinholt Larsen, som er én af forskerne bag undersøgelsen.

»Den mentale sundhed er under pres i alle aldersgrupper, men det står værst til blandt de uinge,« siger han og fortsætter:

»Det vidner om, at den måde, vi indretter vores arbejdsliv og hverdagsliv, presser folk.«

I forhold til presset på de unge peger han på flere mulige forklaringer. Han nævner fremdriftsreformen fra 2013 »som presser de unge til at gennemføre en uddannelse hurtigere,« som han udtrykker det.

»Vi taler også om en præstationskultur og perfekthedskrav. Hvor uddannelse før var et tilbud, som man kunne sige ja til. Så er man i dag en taber, hvis det ikke lykkes. Så det er gået fra at være en mulighed, til at være noget man skal. Og det vil der jo altid være nogle, som har svært ved,« forklarer han.

Desuden nævner kan begrebet tekno-stress:

»Det omhandler de sociale medier, og det at være på 24/7 og skulle leve op til et image.«

Bekymrende

Efter to år med masser af restriktioner under en corona-pandemi er det oplagt at forestille sig, at også dét har påvirket de unge.

»Det har det givetvis, for pandemien greb jo virkelig ind i deres sociale liv, men udviklingen har vi nu set over flere år - også før pandemien,« siger forskeren og fortsætter:

»Så forhåbentligt er vores tal lidt overdrevne. Man kan jo håbe, at normaliseringen af samfundet giver flere unge mere mod på livet. Men man skal være opmærksom på, at det kan sætte varrige spor. De sociale kompetencer udvikler sig jo voldsomt i gymnasie-årene, og når man så har værret afskårret fra andre unge i de år, så kan de sætte varrige spor.«

Er undersøgelsens resultater meget bekymrende?

Ja, det synes jeg. Det, der er særligt bekymrende, er jo, at vi ikke har en gylden løsning på det her. Ved kroniske sygdomme har vi eksempelvis erfaring for, hvilke parametre vi kan skrue på. Men med den mentale sundhed er vi mere fremmed over for årsagerne, og vi har ikke landfaste beviser på, hvad vi skal gøre ved det. Men kommunerne er nødt til at handle på det - det er man virkelig. For så markant forværring er vi ikke vant til at se.