Fortsæt til indhold

Bazar-kokken Metin lavede mad med tv-kokken Gorm

Perlebygsalat var på menuen, da bazar-kok lavede mad i Go’ aften Danmark

Samfund

Kasse på kasse på kasse med gode, sunde ting, stod stablet i gangen foran Metin Ustas restaurant i Bazar Vest, da Knæk Cancer og Go’ aften Danmark var forbi Gellerup i tirsdags.

Metins Grill skulle nemlig producere 500 kuverter mad sammen med tv-kokken Gorm Wisweh og ti mænd, som alle har eller har haft kræft. Maden blev senere solgt til fordel for Knæk Cancer.

Metin Usta var ikke i tvivl om, at han ville bakke op om Knæk Cancer, da han blev spurgt.”Jeg har selv haft kræft tæt inde på livet, da min onkel døde af sygdommen for to måneder siden. Så jeg tænkte ikke et splitsekund over, om jeg skulle sige ja. Nu klør vi på og giver den en skalle – så må vi se, om de kan håndtere en kniv,” sagde Metin med et smil, før strabadserne gik i gang.Det kunne de to håndfulde mænd, som hjalp til på dagen, nu sagtens. De hakkede, snittede og pillede – selvom løgene nu ikke var i så høj kurs.”Jeg har før lavet mad, mens TV 2 filmede, så kameraerne er jeg ikke bange for,” fortalte Erling Poulsen fra mandegruppen.

Go’ aften Danmark direkte fra Gellerup