Fortsæt til indhold

Meget truende unge i buslinje 3A

Samfund

Igen i går eftermiddags opstod der ballade omkring buslinje 3A - denne gang ikke i Tilst, som tidligere, men derimod på Hasle Centervej i Bispehaven ved Aarhus.

To lokale unge havde ikke købt billet og opførte sig meget opfarende og aggressivt overfor kontrollørerne. De truede blandt andet med at smide sten efter busserne.

Knap tre kvarter senere blev der igen anmeldt uro i buslinje 3A, hvor de samme to personer igen rejste uden billet og igen optrådte meget aggressivt.

Flere lokale unge kom til i biler, og de unge optrådte også meget aggressivt og truende.

Politipatruljer ankom kort efter, og det lykkedes at anholde en 17-årig ung mand fra lokalområdet. Han sigtes for trusler mod billetkontrollørerne.

Der blev i forbindelse med urolighederne smidt sten efter en forbikørende bus.