Sosu-assistent rippede patient for 2,5 millioner kroner
Mens en 70-årig mand var indlagt stjal hans 28-årige kontaktperson to kufferter med 2,5 millioner kroner fra manden
Ikke mindre end 2.506.501 stjålne kroner blev i går fundet i en ransagning, hvor to mænd på 28 og 18 år samtidig blev anholdt.De mange penge er stjålet fra en 70-årig mand, som i perioden 30. juli til 17. august var indlagt på det psykiatriske hospital i Risskov.Her var den 28-årige anholdte, der er sosu-assistent, kontaktperson for den 70-årige, og igennem denne kontakt skaffede sosu-assistenten sig altså angiveligt adgang til patientens nøgle til hans lejlighed i Åbyhøj.I lejligheden var blandt andet to kufferter med over 2,5 millioner kroner, som var forsvundet, da den 70-årige vendte hjem 17. august.De to mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Aarhus i dag klokken 11.