Kemikalieudslip på havnen - 50 personer evakureret
Østjyllands Politi modtog i dag klokken 08.28 en anmeldelse om et kemikalieudslip fra APM Terminals på Østhavnsvej 33 i Aarhus C.Udslippet drejer sig om et kemikalie/ætsende hærder. Den er brandfarlig og farlig ved indånding samt ved hudkontakt. Udslippet er sket i forbindelse med transport af paller med 50-liters dunke, hvor der gik hul på to dunke, hvorfra der samlet er sket et udslip på højest 30 liter.Politiet har været på stedet siden i morges og har foretaget afspærring af området med en sikkerhedsafstand på 50 meter.Der er cirka 50 ansatte medarbejdere på stedet, og de er i øjeblikket evakueret til nærliggende bygninger. Der er ingen tilskadekomne og der har ikke været fare for personer i området.”Vi undersøger nu omstændighederne nærmere omkring udslippet, og herunder om der foreligger en eventuel lovovertrædelse,” oplyser politikommissær Mogens Brøndum.Kemikalieudslippet har ikke givet anledning til trafikale omlægninger.Området er i øjeblikket ved at blive renset. Afspærringen forventes ophævet cirka 12.45.