Kritisable forhold på Fragtmandscentralen
SKAT, Østjyllands Politi, Arbejdstilsynet, brandmyndighederne og bygningsinspektoratet fandt flere interessante forhold på Fragtmandscentralen i Åbyhøj
Østjyllands Politi gennemførte fredag 31. maj en aktion mod social dumping i den gamle fragtmandscentral på Søren Frichs Vej i Åbyhøj. Det skete i samarbejde med Arbejdstilsynet, SKAT, brandmyndighederne og bygningsinspektoratet.I forbindelse med indsatsen blev 17 forskellige virksomheder kontrolleret, oplyser Østjyllands Politi.Østjyllands Politi havde særligt fokus på ulovligt ophold og arbejde i Danmark, og i den forbindelse blev to mænd anholdt. Den ene blev kort efter løsladt igen efter at have fået at vide, at han skulle tage kontakt til et asylcenter og oplyse, at han opholder sig i landet. Den anden blev frihedsberøvet til nærmere undersøgelse om lovligt opholdsgrundlag i landet.Under aktionen blev der givet en del påtaler til udlændige for manglende medbringelse af gyldigt legitimation i form af opholdstilladelser eller pas, som er eneste gyldige legitimation for tredjelandsborgere - kørekort og sygesikringskort er ikke tilstrækkeligt.Brandmyndighederne og bygningsinspektoratet fandt ligeledes forholdene på stedet så kritisable, at der vil blive taget kontakt til ejerne snarest muligt for afklaring af forholdene.Også Arbejdstilsynet og SKAT fandt flere forhold på stedet, som de fandt interessante.