Bare rolig, det er en øvelse!
Østjyllands Politi, Aarhus Brandvæsen og APT-CS - APM Terminals Cargo Service - holder i dag en øvelse på Aarhus Havn mellem klokken 10.00-12.00.Formålet med øvelsen er at afprøve virksomhedens og myndighedernes beredskabsplaner i forbindelse med et uheld på virksomheden og havnen. Øvelsen er et led i arbejdet med risikovirksomheder, hvor indsatsen i forbindelse med uheld skal trænes.I forbindelse med øvelsen vil der være en del kørsel med såvel politiets som brandvæsenets køretøjer på Aarhus Havn, og der vil kunne ses røgudvikling nede fra området ved APTM-CS. Desuden kommer der en høj sirene på et tidspunkt, men der er altså som sagt blot tale om en øvelse, hvor det ikke er nødvendigt at være urolig.