Iran - den islamiske republik
Lokalavisen Aarhus sætter fokus på de største befolkningsgrupper i Aarhus Kommune - denne gang er vi kommet til iranere, der er nummer seks på listen
Om Iran
Landet er omkring 1.648.000 km2 stort.Der er cirka 78 millioner indbyggere.Hovedstaden er Teheran.Ligger i et bjergrigt område i mellemøsten med meget varme somre og kolde vintre.Grænser op til Armenien, Aserbajdsjan, Det Kaspiske Hav og Turkmenistan i nord. Afghanistan og Pakistan i øst. Den Persiske Golf i syd og Irak samt Tyrkiet i vest.Det officielle sprog er farsi, men mange snakker desuden tyrkisk eller kurdisk.Langt størstedelen af landets befolkning er persere, men der findes også større grupper af særligt aserbajdsjanere og kurdere.De fleste er shiamuslimer, dernæst kommer sunnimuslimer, mens kun meget få har en anden religion.Møntenheden er iransk rial.
Styreform
Landet er en islamisk republik, som på den ene side består af en egentlig republik-struktur med en udøvende, dømmende og lovgivende magt med en præsidenten og et parlament tilknyttet - begge vælges ved folkevalg.På den anden side er der en islamisk struktur, som består af en række organer, der skal sikre, at Irans lovgivning og politik stemmer overens med islamiske love og værdier - til denne struktur hører den Åndelige Leder, som er en lærd islamisk gejstlig, og som har den øverste politiske, juridiske og religiøse autoritet i det politiske system. /kilde: Den danske ambassade i Iran
Den Islamiske Revolution
I 1978 udløste sammenstød mellem politi og studenter en stadig voksende bølge af protester og demonstrationer i alle større byer.I 1979 flygtede shahen - kongen - og ayatollah Ruhollah Khomeini vendte hjem som Irans leder.Khomeini var en af shahens hårdeste kritikere, som var blev arresteret og sendt i eksil i al-Najaf i Irak. Herfra rettede han kritik mod shahen og krævede, at de verdslige myndigheder skulle underlægges en øverste religiøs autoritet.Årene umiddelbart efter revolutionen var landet præget både af indædte indbyrdes magtkamp og den ressourcekrævende Iransk-Irakiske Krig.I december 1979 vedtog Iran ved en folkeafstemning en ny forfatning, hvori velayat-i faqih-doktrinen er nedfældet, hvorefter landets øverste autoritet er den mest anerkendte af de retslærde.Efter forfatningsændringen begyndte de religiøse retslærde at eliminere deres øvrige modstandere. Siden 1982 har de religiøse lærde siddet uantastet på magten. /kilde: www.denstoredanske.dk
Iransk mad
Ghormeh sabzi: Iransk urtestuvning serveret med ris.Fesenjan: Kyllingestuvning med blandt andet valnødder serveret med ris.Dolma: Vinblade med kød- og grønsagsfyld.
faktaboks: Hele verden i Aarhus
Lokalavisen Aarhus sætter fokus på de største befolkningsgrupper i Aarhus Kommune - denne gang er vi kommet til Iranere, der er nummer seks på listen, som ser ud som følger:
Libanesere/statsløse palæstinensere 4802 personer
Tyrkere 4237 personer
Somaliere 3923 personer
Irakere 3432 personer
Vietnamesere 2435 personer
Iranere 2348 personer
Polakker 1977 personer
Tyskere 1735 personer