Vietnam - det delte land
Lokalavisen Aarhus sætter fokus på de største befolkningsgrupper i Aarhus Kommune - denne gang er vi kommet til vietnamesere, der er nummer fem på listen
Om Vietnam
Landet er omkring 331.114 km2 stort.Der er cirka 90 millioner indbyggere.Hovedstaden er Hanoi.Landet er en republik og styres derfor af en præsident.Ligger i Sydøstasien og er et smalt og aflangt land med tropisk og subtropisk klima.Grænser op til Kina i nord, Laos, Cambodia og Thailandbugten i vest samt Tonkin Bugten og Det Sydkinesiske Hav mod øst.Det officielle sprog er vietnamesisk, men der snakkes også engelsk, fransk eller kinesisk.Langt størstedelen af landets befolkning er vietnamesere - omkring 85 procent - men der findes også over 50 forskellige etniske befolkningsgrupper.Buddhismen eller traditionelle religioner bekender de fleste sig til, mens næstflest er katolikker.Møntenheden er vietnamesisk dong.
Landets historie
I perioden 1858-85 blev Vietnam erobret af Frankrig.Den tidlige modstand mod kolonimagten fra især vietnamesiske mandariner og intellektuelle blev undertrykt i slutningen af 1890’erne, men efter århundredskiftet voksede ny modstand frem.Da Japan i 1941 erobrede Vietnam, blev modstanden samlet i Viet Minh, en fælles front af antijapanske og antifranske kræfter.Efter Japans kapitulation i august 1945 greb Viet Minh chancen og udråbte Den Demokratiske Republik Vietnam.Det blev indledningen til en langvarig krig med den franske kolonimagt, der trods amerikansk støtte i 1954 led nederlag.På en international konference i Genève samme år blev det besluttet, at Vietnam midlertidigt skulle deles i en Nord- og Syd-del - siden skulle landet lægges sammen igen efter et valg, men dette valg blev aldrig afholdt.I stedet opstod krig mellem det kommunistiske Nordvietnam og dets sydvietnamesiske allierede på den ene side og på den anden side Sydvietnams regering og USA.Først i 1976 blev landet genforenet.Kommunistpartiet gik nu i gang med at gennemføre reformer i syd og mange, især af kinesisk oprindelse, flygtede ud af landet som bådflygtninge.Historiekilde: www.denstoredanske.dk
Vietnamesisk mad
Forårsrullen er et kendt fænomen også i Danmark. Der er tale om kød og grøntsager i rispapir, som frituresteges.Ris, ris og ris. Ris kan spises til næsten alt 24 timer i døgnet. Man kan altså sagtens spise ris til morgenmad.Bánh Xèo er en vietnamesisk pandekage af rismel. Heri kommes eksempelvis rejer, blæksprutte og bønnespirer. Den foldes på midten og spises med chilisovs.
faktaboks: Hele verden i Aarhus
Lokalavisen Aarhus sætter fokus på de største befolkningsgrupper i Aarhus Kommune - denne gang er vi kommet til irakere, der er nummer fire på listen, som ser ud som følger:
Libanesere/statsløse palæstinensere 4802 personer
Tyrkere 4237 personer
Somaliere 3923 personer
Irakere 3432 personer
Vietnamesere 2435 personer
Iranere 2348 personer
Polakker 1977 personer
Tyskere 1735 personer