Aarhus-firmaer har det ambivalent med ophedet varmepumpe-marked

Kriser kommer altid nogen til gode, og i denne tid er det blandt andet producenter og montører af elektriske varmepumper, der spinder guld på forsyningskrisen og spændingerne mellem Rusland og Europa som følge af krigen i Ukraine.

»Det er jo godt for os, at vores branche er ”varm”, men det er godt nok på en træls baggrund, synes jeg. Omstillingen til mere bæredygtige energiformer skulle nu nok være kommet alligevel,« siger Henrik Amby Pedersen, medstifter af Risskov-virksomheden Novasolar, der sælger, servicerer og monterer varmepumper til private i hele landet.

Salget af varmepumper boomede allerede før krigen, men den ekstreme stigning på især naturgas-prisen sammenholdt med frigivelsen af kæmpestore statslige bygningspuljer, hvor danskerne kan få tilskud til at skifte fra gas, olie eller piller, har virkelig fået efterspørgslen til at eksplodere.

»Vi kan ikke følge med for at sige det ligeud. Foråret plejer at være vores lavsæson. Men lige nu har vi cirka fire-seks ugers ventetid. Det er lavt i branchen, og det kan vi, fordi vi kun kører med ét mærke og har pumper på lager hele tiden. Men vi er da pressede,« forklarer Henrik Amby Pedersen.

Popularitetsproblem?

For halvanden uge siden søgte 16.000 danskere tilskud til energiforbedringer for over 300 mio. kr., og rigtig mange har fået et tilbud fra Novasolar. Men de skal alle vente på tilsagn fra Energistyrelsen, før de kan igangsætte installationen, og det skaber frustrerede kunder og installatører.

»Nogle kunder overvejer jo, om det med de stigende priser overhovedet kan betale sig at vente på tilskuddet i forhold til at få skiftet nu. Det værste for os er, at det kommer i store skvulp. Det går helt amok, når der bliver frigivet puljer, og så kan man pludselig ikke få produkterne uden meget lange leveringstider. Det ville være bedre for alle med et ’steady flow’.«

Men Henrik Amby Pedersen klager dog ikke over, at der er gang i forretningen, som primært foregår uden for den aarhusianske kommunegrænse, fordi 95 procent af aarhusianerne er en del af den kollektive fjernvarme.

Og det er at foretrække frem for individuelle varmepumper til de enkelte huse, lyder det fra Aarhus V-virksomheden Fenagy, der producerer varmepumper til erhverv og industri - heriblandt til den danske fjernvarme.

Medstifter og direktør Kim Gardø Christensen har det lidt stramt med varmepumpe-populariteten, selvom det er et langt mere bæredygtigt alternativ til gas og olie.

»Problemet er, hvis de installeres på huse, hvor den kan være relevant med fjernvarme. Fjernvarme er jo en god forretning, hvis alle supporterer den, men det bliver en ringe forretning, hvis kun halvdelen af husene i et område er med,« forklarer han.

Bliver kommunistisk

Fordelen ved fjernvarmen er, at modsat den private varmepumpe, der ofte kører, når forbruget er højt, kan en stor pumpe til fjernvarmen køre, mens elprisen er lav, og det opvarmede vand kan opbevares i store akkumuleringstanke ved fjernvarmeværket.

Således kan al den billige, grønne strøm, Danmark producerer, når landet sover, udnyttes til at opvarme de danske hjem.

»Derfor bliver jeg lidt kommunistisk i det her spørgsmål. Vi er nødt til at stå sammen, for ellers kan den gode løsning blive dårlig. Får vi for mange individuelle varmepumper ud i områder, der burde have fjernvarme, løser vi ikke det overordnede problem, som er, at vores grønne strøm bliver produceret på et tidspunkt, vi ikke har brug for den. Hele klimakabalen kommer kun til at gå op, hvis vi laver akkumulering,« siger Kim Gardø Christensen, der naturligvis har en interesse i at tale sine egne produkter op.

»Ja, jeg er biased, for jeg sælger de kollektive varmepumper, som jeg synes er intelligente. Så jeg er ikke en neutral kilde, men jeg har altså ret,« griner han.

Fenagy leverer også varmepumper til store virksomheder, der skal have udskiftet deres gaskedel, og dem er der rigtig mange af i øjeblikket, hvor der spekuleres i, om der bliver lukket for gassen fra Rusland. Sker det, er det virksomhederne, der først får lukket for tilførslen.

»Alle mulige industrier henvender sig i øjeblikket. Vi har mange gasbaserede produktioner i Danmark, fordi energipriserne har været lave i meget lang tid, og de er hårdt ramt lige nu. Det halter lidt med de bæredygtige løsninger i industrien, men vores pumper kan også kun lave op til 100 grader, og der er mange produktioner, der har brug for højere varme. Så teknologisk er der for visse industrier ikke et ordentligt alternativ til gas lige nu,« forklarer Kim Gardø Christensen.