Fortsæt til indhold

Danskerne parrer sig mere og mere

Der blev født næsten ti procent flere børn i Danmark sidste år sammenlignet med fire år tidligere

Samfund

I 2017 var der 61.235 fødsler i Danmark, og det er næsten 10 procent højere end i 2013, viser nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen.

”Det er rigtig glædeligt, at der bliver født flere børn”, fastslår sundhedsminister Ellen Trane Nørby, på ministeriets hjemmeside.

Hun pointerer samtidig, at flere fødsler også betyder, at der opleves mere travlhed på fødeafdelingerne:

”Flere fødsler betyder også, at der kan blive endnu mere travlt på fødegangene, og det er vigtigt, at vi er på omgangshøjde med situationen. Derfor er jeg glad for regeringens fødselspakke, som jeg fremlagde i begyndelsen af året”, siger Ellen Trane Nørby.